★★☆☆☆☆
Rasmus Botoft har fået en god ide. Han vil genoplive Tivoli Varietéen og det er der mange gode grunde til. Men han har også fået en dårlig ide. Nemlig at tildele sig selv værtsrollen. For det magter han overraskende nok overhovedet ikke.
Han vælger selv at begynde showet med en sang, selvom han tydeligvis ikke har en tone i livet, og resultatet er da også et af de mest rædsomme åbningsnumre i moderne dansk teaterhistorie.
Herefter hungrer vi efter et opløftende nummer og hvad følger så?: En traurig og selvhøjtidelig Peter Sommer iklædt noget, der kunne minde om et bedemandskostume. Hele tre sange i mol får vi undervejs og det er tre for mange. Hvor er den glæde og begejstring, der kendetegnede de varieteer, som Botoft så ofte henviser til?
Det forekommer ubegribeligt, at en begavet mand som Rasmus Botoft, der har haft en vis scenesucces med "Rytteriet", kan have så lidt fornemmelse for, hvordan man agerer vært og navnligt hvordan man interviewer sine gæster. Klodsede samtaler, der synes at vare i længere tid end den pågældende optræden, som egentlig burde stå i fokus.
Men Botoft morer åbenbart sig selv, og hans privaterier omfatter denne aften også en violinist fra opgangen og en mobset slægtning, der begge får lov til at optræde på Glassalens scene, hvor navne som Marlene Dietrich og Eartha Kitt har optrådt.
Vi får også en kvindelig akrobat (en hustru til en af Botofts kolleger!), der er så nervøs – efter eget udsagn på grund af alder og vægt – at hun virker forpustet næsten før, hun går i gang.
Heldigvis er der ikke en finger at sætte på danseindslagene. Glassalen får bl.a. besøg af repræsentanter fra Pantomime Teatrets balletkompagni inklusive den fyrige Robert Thomsen.
Men også den spanskfødte Selene Muñoz viser os, hvad stil, klasse og præcision kan betyde på et dansegulv. Hun bør dog snart overveje, om musikken ikke kommer til at fylde lidt for meget i forhold til selve dansen.
Aftenens følelsesmæssige højdepunkt bliver gensynet med den aldrende cirkus-artist Benny Schumann, der stadig kan få tallerkner til at rotere, så man bliver helt rundtosset.
Han og danserne må dele stjernerne til TIVOLI VARIETÉEN 2020. Et show, som skuffer med en vært, der flopper. Trist – for i et andet show samme sted ("Divaer i Glas") viste elegante Carsten Svendsen, at han mestrede rollen som konferencier til perfektion. Så det behøvede måske slet ikke at være gået så galt i Glassalen denne gang? Ideen er nemlig stadig god.
(Michael Søby)
