HAMLET,

PRINS AF DANMARK

★★★★☆☆

Morten Kirkskov, skuespilchef i det royale skuespilhus, har selv iscenesat sæsonens store Shakespeare-forestilling: HAMLET, PRINS AF DANMARK. Han har både klippet og skåret i rolleliste og tekst, men med et velfungerende resultat, der dog næppe efterlader dybe spor i sjælen. De resterende roller er på papiret vel besat, og især Esben Smed i titelrollen imponerer med sin komplekse indsats.

Esben Smeds HAMLET er en mand på bølgelængde med sin samtid. En rebel, der gør oprør med forældregenerationen og et menneske fanget i sin egen krop. Esben Smed finder undervejs en række originale og uortodokse udtryk, der gør præstationen frisk og overraskende.

Iben Hjejle og Jacob Lohman er Hamlets mor og onkel, der nu danner par efter faderens død. To professionelle præstationer uden royalt format, men det kan der selvfølgelig være en pointe i. Hjejles Gertrude kunne være en hvilken som helst mor, der vælger at gifte sig igen med jævn og primiitiv mand, og dermed vækker sønnens jalousi og væmmelse.

Polonius bliver i denne opsætning spillet af en kvinde, men Stine Schrøder Jensen får det til at fungere, selvom det naturligvis var utænkeligt på Shakespeares tid. Men måske giver det mening, fordi Polonius i forvejen har en del kendetegn, som man kunne kalde for moderlige?

Alvin Olid Bursøe og Anton Hjejle giver ret nuttede bud på Laertes og Horatio, mens Sara Viktoria Bjerregaard finder rørende udtryk for Ofelias kvaler.

Derimod synes Rosenkrans og Gyldenstjerne mere anstrengte end sjove i Laus Høybye og Mads Rømer Brolin-Tanis skikkelser: To batteridrevne klovne i lære som pausefisk. Deres erotiske fornedrelse får dermed ikke det nødvendige punch.

Morten Kirkskov vil tilsyneladende fortælle os noget om, hvordan magt korrumperer. HAMLET reagerer som han gør, fordi tabet af faderen har rystet hans verden, og han ønsker ikke at være et offer for onklens og moderens moralske derut, men er det allerede. Karin Betz’ periode-prægede kostumer danner i den forbindelse en interessant kontrast til Philipp Fürhofers mere moderne scenografi. Fortid og nutid kolliderer i en brydningstid.

HAMLET, PRINS AF DANMARK er et langt stykke af vejen Shakespeare for begyndere, men det er bestemt heller ikke at kimse af – og da slet ikke i en coronatid, hvor hvert af de ikke afspærrede sæder skal besættes i Det Kongelige Teater blot for at begrænse underskuddet.

Så tag en afsprittet teenager med på nationalscenen – evt. efter en introduktion til handlingen, og nyd Esben Smeds vitale bud på en dansk kongesøn.

(Michael Søby)