C. V. JØRGENSEN
★★★★☆☆
Århus er en by med stolte musiktraditioner og det gælder bestemt også Aarhus Teater. Det var her, at den moderne musical for alvor fik lov til at blomstre med legendariske opsætninger af "West Side Story" og "Sweet Charity", og det var her, at teaterkoncert-konceptet for alvor fangede det store publikum.
Det seneste udspil i den genre skal være en hyldest til en af Danmarks største rimsmede, C. V. Jørgensen. Siden 70erne har været en markant stemme, der gerne spidede danske dårskaber med unik skarphed, som har forfulgt os siden.
Hans største hit om skattely-skurkene på "Costa del Sol" skal man dog ikke forvente at finde i Nikolaj Cederholms lækre forestilling på Aarhus Teaters store scene. Her får vi både nøgen hud og intens nærhed, som på een gang forfører og heler i en coronatid.
Især de unge kvinder får lov til for alvor at folde deres stemmer ud, men mændene fremstår alligevel mere alsidige, når de danser, spiller eller synger. Stilen fremstår som en ganske original symbiose af klassisk blues og moderne rockballader, og de fleste af sangene fremføres i hvidt undertøj.
En stemningsmættet belysning bliver en væsentlig ingrediens i de relativt enkle scenebilleder, som nok er inspirede af C. V. Jørgensens sange, men aldrig forfalder til kedelige realistiske visualiseringer.
Det relativt unge hold imponerer på de fleste fronter, men på eet afgørende punkt kunne de alle tage ved lære af C. V. Jørgensen. Hans diktion var så tydelig, at man sjældent missede en stavelse uanset hvor højt, der var skruet op for musikken. Selv på balkonens 1. række risikerer man i stort set alle sange at gå glip af en linje eller to – og det forstyrrer. Og netop i en koncert, der hylder en sublim tekstforfatter som C. V. Jørgense,n forekommer det ikke blot uheldigt, men direkte flovt.
Måske forudsætter Cederholm i for høj grad, at alle er fortrolige med samtlige tekster, men det er i så fald synd, for det er og bliver den klare og utilslørede formidling af kloge ord, som kendetegnede C. V. Jørgensen i hans storhedstid. Naturligvis er man ikke forpligtet til at gøre det på samme måde på Aarhus Teater og selvfølgelig kan man bare vælge at lade sig overvælde af den lækre indpakning og den tjekkede musik. Men det kan i al fald diskuteres, hvorvidt denne flotte forestilling rent faktisk er tro mod ånden i C. V. Jørgensens univers og ikke i for høj grad bliver fernis fra fjerne egne og dermed sært udansk i sit udtryk.
(Michael Søby)
