★★☆☆☆☆
På Det Ny Teater har man en fornem tradition for at præsentere musikdramatik af høj kvalitet. Rækken af klasssike musicals synes endeløs, så man forstår for så vidt godt behovet for at prøve noget nyt. Desværre er valget faldet på et kunstnerisk set lidet værdifuldt værk kaldet DANCE OF THE VAMPIRES.
Manuskriptet synes at være et sammenkog af gyserklicheer, men uden det vid og den intelligens, der eksempelvis kendetegnede den beslægtede Broadway-musical "Young Frankenstein" efter Mel Brooks Oscar-nominerede filmmanuskript. Også DANCE OF THE VAMPIRES er inspireret af en film, nemlig Roman Polanskis håbløst umorsomme flop af samme navn.
Scenografi og kostumer har man lagt i hænderne på Paul Farnsworth, der ikke sværger til "Less is more". Der skal dog mere end gyldne lysestager og glimmer-dragter til at skabe et æstetisk smukt scenebillede, og resultatet synes mere pragende end pragtfuldt.
M
an ærgrer sig således over de mange ressourcer som Det Ny Teater har brug på DANCE OF THE VAMPIRES, der – på trods af en kyndig musikalsk indsats fra teatrets side – forbliver en ligegyldighed. Man ved, at noget er galt, når et af hovednumrene bliver en træt ny version af det forslidte Bonnie Tyler -hit "Total Eclipse of the Heart", som forestillingens komponist skrev til sangerinden i starten af 80erne. Tekstmæssigt er det eneste oplivende moment duetten "Friheden venter", fordi den giver os håb om, at om lidt er det hele forbi.
Daniel Bohrs iscenesættelse savner den charme, der synes at være en forudsætning for at kunne nyde denne ophobning af camp og kitch. Selvom har er tale om en skandinavisk premiere-forestilling, virker resultatet besyndeligt uinspireret. Det påvirker desværre også en del af forestillingens skuespillere.
Peter Jorde gør rent vokalt et vis comeback på Det Ny Teater, hvor han tidligere har høstet stor anerkendelse. Spillet forekommer dog underligt syntetisk og skygger for begejstringen. Bedre går det for den unge Monica Isa Andersen, der rummer både spilleglæde og kønne toner som pigen Sarah. Søren Torpegaard Lund forekommer rigelig fersk som hendes tilbeder Alfred, men han er velsignet med forestillingens kønneste sang og kan tilmed synge den.
Kim Hammelsvang Henriksen viser i rollen som professoren, at han har talent for at synge hurtigt, men de høje toner synes ikke at være inden for rækkevidde denne aften. Julie Steincke og Charlotte Guldberg yder begge professionelle indsatser i nogle mindre roller, men deres talenter foldede sig bedre ud på Det Ny Teater i henholdsvis "Billy Elliot" og "Mary Poppins". Jesper Asholt agerer ifølge programmet kroværten Chagal, men trods sminke og kostume forbliver han dog Jesper Asholt.
DANCE OF THE VAMPIRES bliver således en ualmindelig sjælden skuffelse på Det Ny Teater. Selv "Love Never Dies" formåede man at producere sig ud af, således at den danske opsætning faktisk blev bedre end den udenlandske. Men på trods af alle anstrengelserne kan det ikke skjules, at DANCE OF THE VAMPIRES som værk betragtet er den ringeste musical, vi har set på Det Ny Teater i årtier.
(Michael Søby)
