★★★☆☆☆
Der skal ikke megen fantasi til at planke historien fra endnu en dansk TV-julekalender og omsætte den til teater. Maya Ilsøes PAGTEN er i al fald blevet dramatiseret af Hanne Lund Joensen og Line Paulsen uden større visuel fantasi og Line Paulsens iscenesættelse savner den nødvendige drive, der muligvis kunne have kompenseret for de relativt kedelige scenebileder.
Der er naturligvis oplivende momenter: Mathilde Passer har efterhånden fået trimmet antallet af falske toner betydeligt og når hun – i takt med, at hun bliver mere fortrolig med rollen som syng med-nisse – også lærer at synge lidt mere smilende, skal hun nok blive en rigtig god nissepige. P.t. er hun primært god takket være et finurligt nærvær og et spøjst lune, der lover godt for revydebuten i Odense til sommer.
Frederik Mansøs depressive Malte savner den sødme, der er nødvendig for, at vi for alvor tager hans skæbne til os og Jacob Madsen Kvols overspiller fælt som læreren.
Men veteranen Anders Baggesen kan tale ravnesprog med en velgørende selvfølgelighed, så også vi synes at forstå det. Han kan tilmed sige et overrendt ord som "Okay", så det virker nyt og forfriskende. Teaterskoleeleven Lasse Steen Jensen som Rune samt Hanin Georgis som Viji indgyder tilmed håb for fremtiden.
PAGTEN er dog ikke blevet den julegave, som Aarhus Teaters trofaste publikum har ret til at forvente, og selvom det bestemt kan synes beundringsværdigt, at Grundtvig inddrages i en historie for børn, bør det samtidig understreges, at det må kunne gøres betydeligt mere elegant, end det sker på Aarhus Teaters store scene.
(Michael Søby)
