TERMINATOR: DARK FATE

★★☆☆☆☆

Hverken Linda Hamilton eller Arnold Schwarzenegger er blevet bedre skuespillere med årene, men den stærkt overvurderede Terminator-serie har heller aldrig handlet om skuespilkunst. Den har altid drejet sig om penge.

Lokkemaden er stadig effekterne, men når man for gud ved hvilken gang ser en sort flydende masse blive til et menneske-lignende væsen, så virker effekterne alt andet end specielle.

James “Titantic” Cameron er med i manuskriptgruppen og står også anført som co-producent, men selve instruktionen er lagt i hænderne på Tim “Deadpool” Miller. Ingen af dem har dog for alvor haft hel til at forny universet, og filmen vil næppe tilfredsstille andre end seriens mest dedikerede fans.

Gabriel Luna agerer den nye “Terminator”, og blandt de øvrige medvirkende ses Mackenzie Davis og Natalia Reyes. Men TERMINATOR: DARK FATE fremstår som forbløffende fantasiløs Sci-Fi action, og en skuffelse i mere end een forstand.