★★★☆☆☆
På Tivolis hyggelige Pantomime Teater har man ladet sig inspirere af Danish Design klassikere til en halv times danseforestilling koreograferet og iscenesat af Paul James Rooney.
Det er primært som koreograf, at Paul James Rooney har ære af forestillingen, for der er for mange upræcise detaljer i udførelsen undervejs, der forstyrrer. Ensemblet fremstår ikke nøje afstemt denne lune sommeraften, og når man vælger at lave en dansemæssig fortolkning af "Forelsket i København", gør det i al fald ikke noget, at man kan mærke denne forelskelse hos samtlige dansere.
Med PH som bindeled har man valgt flere stedsegrønne indslag fra den danske sangskat i nye jazzede versioner fremført af Sinne Eeg og Birgitte Soojin. Bedst fungerer "Glemmer du", der blev udødeliggjort i Liva-filmen "Odds 777", som en vemodig balletsekvens med udgangspunkt i den arkitektonisk berømte Æg Stol. Her med en fin pointe om, at teksten ikke nødvendigvis kun drejer sig om een person.
Men ellers virker det ikke til, at man har lyttet meget til tekstforfatternes ord bag de ikoniske sange. "Hvorfor er Lykken så lunefuld" funderede den unge Karen Jønsson få år før sin alt for tidlige død, men her serveres visen som et upbeat dansenummer med kælen stemmeføring. På lignende vis bliver besættelsestiden betydeligste frihedssang "Man binder os på mund og hånd" fremført som en sjælløs hopsa, som man føler sig overbevist om, at PH ville have hadet.
Det er synd, for Paul James Rooneys koreografi rummer momenter af originalitet blandt andet i Kogle-afsnittet, besnærende danset af Jennifer Wagstaffe og Donovan Delis-McCarthy. Men man kan ikke frigøre sig fra oplevelsen af, at der fra ide til opførelse er gået noget galt, og at projektet som helhed ikke har fået den forløsning, det kunne fortjene.
(Michael Søby)
