CHILD’S PLAY

★★☆☆☆☆

Genindspilningen af den ækle gyser "Child’s Play" fra 1988 er lagt i hænderne på den norske instruktør Lars Klevberg, men det er desværre ikke nok til at gøre den nye version til en god film.

Det starter ellers ret lovende med Aubrey Plaza og Gabriel Bateman i troværdige præstationer som mor og søn. Star Wars-legenden Mark Hamill lægger stemme til dukken Chucky, men han har aldrig været noget farlig skuespiller, så denne Chucky blev aldrig meget andet end klam.

Snart tager splatterierne over, og filmen drukner i sine egne klicheer og generel dårlig smag. Da en lille pige overdænges med blod, når filmen sit etiske lavpunkt.

CHILD’S PLAY forekommer tilmed ret hyklerisk, for den prædiker med løftede pegefingre om faren ved at overlade alle sine personlige informationer til een styreenhed. I tilfældet Chucky viser det sig at være katastrofalt.