★★★★☆☆
Et af de musikalsk set mest spændende tilbud i den netop afsluttede teatersæson var Den Jyske Operas opsætning af komponisten Astor Piazzollas hovedværk “Maria de Buenos Aires” i Pumpehuset. Som forestilling betragtet desværre ikke vellykket, men med en stærk indsats af Yamil Borges som den aldrende Maria og Piazzollas operita (en lille opera) blev en åbenbaring for mange.
Det giver derfor god mening, at der nu bliver officiel dansk premiere på Daniel Rosenfelds dokumentarfilm om den argentinske komponist, der mere end nogen blev tangoens fornyer og manden bag både “Tango Progresivo” og “Tango Nuevo”.
Rosenfeld har allieret sig med Piazzollas søn Daniel, der i mange år var faderens tro væbner på alverdens scener. indtil en uheldig bemærkning udløste en pause på 10 år. Og man aner, at Astor Piazzolas stærke faderbinding er gået i arv.
For at få mest udbytte af PIAZZOLLA: THE YEARS OF THE SHARK bør man have et vis kendskab til ham i forvejen og et vis kendskab til Argentinas historie vil også gavne – især uden danske tekster.
Men filmen er en ganske berusende oplevelse, hvor man godt kan miste overblikket over, hvilken storby hovedpersonen bor i hvornår, men hvor netop den flakkende stil afspejler hovedpersonens utilpassede personlighed.
Frem for alt får vi nogle vidunderlige musikalske brudstykker, der afspejler en konstant nysgerrig kunstnerisk sjæl. Han fik også mange fjender på grund sin radikal anderledes tilgang til Tango-musikken, men nåede heldigvis at blive hyldet i nationaloperaen i Buenos Aires for sin enestående indsats i sit lands musikalske udvikling.
PIAZZOLLA: THE YEARS OF THE SHARK fylder dermed et hul i vores begrænsede kendskab til Sydamerikansk musik herhjemme, men er også en bevægende familiehistorie om en mand, der fulgte sit kald.
