★★★☆☆☆
Fredrik Gertten har skabt en interessant men ujævn dokumentarfilm om boligsituationen i alverdens storbyer. Dens største fortjeneste er, at den fokuserer på de selskaber og fonde, der opkøber boligere for egen vindings skyld – med uoverskuelige konsekvenser for beboerne i de respektive områder.
Vi følger i hælene på FN-observatøren Leilani Farha, grundlæggeren af The Shift, en global bevægelse med det formål at få de politiske magthavere i storbyerne til at fokusere mere på de humane aspekter ifm boligsituationen fremfor de økonomiske i erkendelse af, at alle har retten til et anstændigt sted at bo.
Emnet er ikke overrent – slet ikke i filmisk henseende, men man ville ønske, at der var blevet strammet op på billedmaterialet. Således får en masse fyld i form af billeder af Leilani Farha i hendes hjem sammen med børn og hund, samt til diverse møder, hvor der tilsyneladende drikkes og spises en del. De mange rejser til diverse storbyer udnyttes ikke tilstækkeligt rent visuelt.
Mest tankevækkende er historien om det berygtede selskab Blackstone (som vi herhjemme kender kun for alt for godt fra DONG-affæren), der aflyser møde FN-observatøren. Men også oplysningerne om Pensionsfonde, hvis investeringer gør pensionister hjemløse, chokerer.
De mest værdifulde informationer får vi gennem en klart analysende ældre kvinde, som havde fortjent både navneskilt og stillingsbetegnelse gennem hele filmen, og som vi gerne havde set og hørt mere til, fordi hun formår at forklare det uforklarlige: Hvorfor finder vi os I, at vore storbymiljøer drænes for kapital på denne måde?
