LA TRAVIATA

★★★★☆☆

Kombinationen af iscenesætteren Olivier Py og den franske sopran Patricia Petibon lokker givet mange danskere til Malmø Opera, hvor vor landsmand, den tidligere chef for Copenhagen Opera Festival, Michael Bojesen nu regerer.

Desværre har Patricia Petibon måtte aflyse flere gange og også denne aften blev rollen som Violetta i stedet forvaltet af Rebecca Nelsen. Nydeligt sunget og passende emotionelt spillet, men endnu ikke med den store personlighed, som partiet også kræver.

Pierre-André Weitzs spektakulære scenografi rummer stærke billeder, som f.eks et gigantisk røntgenbillede, der tjener som Violettas visuelle dødsdom, og i 2. akt lader han publikum spejle sig i publikumsrækker befolket af lutter skeletter.
Døden er også på scenen i form af den atletiske danser Carlos Garcia, og sørme om ikke en gruppe af de prægtige dansere fra Pantomime Teatret i Tivoli havde fundet vej til Malmö Operas største scene.

Daniel Izzos erotisk ladede koreografi forekom dog sine steder temmelig vulgær – tilsyneladende et bevidst valg understreget af Weitzs kostumer.

Men trods billederne og erotikken savnede man en større sammenhæng i Olivier Pys noget udvendige iscenesættelse. Selvfølgelig er også denne opsætning af LA TRAVIATA både værd at se og lytte til på Malmö Opera, men uden den indlysende hovedkraft bliver denne LA TRAVIATA kun lige akkurat det den som minimum skal være.