AURORE 50 SOMRE

★★★☆☆☆

Efter en række filmopgaver som skuespiller og iscenesættelse af en del kortfilm debuterede Blandine Lenoir som spillefilmsinstruktør med den veloplagte komedie "ZouZou" i 2014. Her var den kvindelige seksualitet i fokus, og det er den også til dels i AURORE – 50 SOMRE – omend i mindre opløftende grad.

Aurore er nemlig kommet i overgangsalderen. Der vil givet være mange kvinder i en vis alder, som vil kunne nikke genkendende til hendes trængsler i den forbindelse, mens det for andre godt kan blive belastende at høre om hedeturer og andre aldersbetingede frustrationer.

Tonen forekommer også mere pjanket end egentlig sjov, og hendes problemer med at skulle være bedstemor, kæmpe med en selvforskyldt arbejdsløshed og med at få styr på en gammel kærlighed synes nærmest barnlige.

Filmen reddes dog af en bundsolid præstation af den normalt ikke alt for spændende Agnès Jaoui, hvis største bidrag til filmkunsten oftest har være som bidragyder til filmma nuskripter som "Un Air De Familie" og "Andre folks smag". Her findes hun dog både en saft og en sødme i spillet, der ikke blot holder sammen på filmen, men som næsten imod alle odds gør både kvinden og filmen relevant.