★★★★☆☆
I sidste sæson kunne man opleve den store svensk-finske skuespillerinde Stina Ekblad fortolke Edith Södergrans ord på Østre Gasværk. Nu danner Södergrans brev og digte grundlag for en fin lille forestilling på Teatret ved Sorte Hest med Rosalinde Mynster alene på scene. Hun får dog lydhør musikalsk assistance – også sangligt – af Henriette Groth.
Atter en gang må man konstatere, hvor meget bedre og finere Rosalinde Mynster virker, jo længere hun bevæger sig væk fra "Badehotellet" og en syntetisk jysk dialekt. Hun ligner unægeligt sin moder (Karen-Lise Mynster), men hendes robuste udstråling minder faktisk mere om faderen (Søren Spanning).
Men at Rosalinde Mynster efterhånden er blevet sin egen, så vi i sidste sæson på Teatret ved Sorte Hest i forestillingen "Enetime", og nu mærker vi det igen.
Rosalinde Mynster åbenbarer bl.a. en udtryksfuld stemme og blandingen af breve og digte, giver også en mulighed for at vise såvel den temperamentsfulde side af Edith Södergran som den mere stilfærdige og lyriske.
Mona Møller Schmidts scenografi betoner naturens betydning i den turberkuløse Edith Södergrans tilværelse. Drivhus og hospital smelter gradvist sammen og hun dør i 1923 – kun godt 30 år gammel.
Charlotte Munksøs iscenesættelse kan i glimt virke en anelse prætentiøs, men der er et klarsyn i tekstvalgene og en variation i Rosalinde Mynsters udtryk, som også Munksø fortjener ros for. ¨
Teaterforestillingen SOM IKKE ER kan således anbefales i lighed med Edith Södergrans forfatterskab.
(Michael Søby)
