★★★☆☆☆
Selve titlen forekommer lidt misvisende, for de semi-uhyggelige karakterer er på rejse det meste af tiden.
Først tager de en tur med Gremlins Air, hvis serviceniveau får selv Ryan Air til at virke tillidsvækkende. Og dernæst går de ombord på et gigantisk krydstogtskip, hvor Dracula taber sit hjerte til et levende menneske ved navn Eunice.
Denne tre’er er for løs i kødet i forhold til etteren, men samtidig mindre hektisk og mere fornøjelig end to’eren. På lyssporet glæder man sig bl.a. over Anne Herdorf, Betty Glosted og Finn Nielsen og et lille uddrag af et par iørefaldende sange bidrager også til en generel god stemning.
Genndy Tartakovsky er slet ikke uden talent som manuskriptforfatter og instruktør, men tre film synes alligevel at være nok om Dracula og co.