★★★★☆☆
Syv danske teatre er på Josephine Nørrings initiativ gået sammen om et Danmark-portræt, der p.t. gæstespiller på Teater Hund i det nordvestlige Nørrebro.
Teatrene er i bedste og værste Dogme-stil blivet stillet overfor tre krav: For det første skulle de undersøge den lokale stolthed/skam, de fandt mest interessant i lokalområdet. Dernæst skulle de inddrage lokale borgere i processen og til slut bidrage med en genstand med relation til den valgte historie.
Mia Lipschitz har haft til opgave at samle disse meget forskellige historier – det alle har haft deres egen iscenesætter, og det er hun faktisk sluppet nogenlunde heldigt fra, selvom værkerne unægteligt stritter i vidt forskellige retninger. Men det tager man gerne med som en del af disse miniudflugter.
Limfjordsteatret byder ind med en lidt pjanket historie om et spændende udgangspunkt, nemlig Aksel Sandemoses Jantelov. Af den kan man lære, at folk fra Nykøbing Mors er uhyre gæstfri på deres egne betingelser og at de foretrækker en finger i hullet frem for i jorden.
Bornholms Teater lokker turister med lokalt produceret lakrids og karameller, mens de underjordiske sørger for, at den ægte bornholmer gror fast til øen – i bogstavelig forstand. Teatret Masken i Nykøbing Falster giver os historien om sukkerroen med et noget andet geografisk udgangspunkt end forestillingen "Sukker", der gæstespillede på Republique tidligere på året.
I København serverer Teatergrad shawarma og lun romance mellem to kvinder, der måske ikke er så kulturelt forskellige endda, mens Vendsyssel Teater fortæller en sørgmodig homohistorie om en tilflyttet københavner, der føler sig lidt udenfor, indtil hans revisor(ex-)kæreste dukker op.
BaggårdTeatret fra Svendborg bruger et digt fra "Knæk", den lokale forfatter Mikael Josephsens seneste digtsamling, til en grotesk morsom og tankevækkende historie om psykisk syge, mens Holbæk Teater lader de gæve Røde Mor-aktivister danne forbillede for en dvask ungdom.
De syv skuespiller har alle deres øjeblikke – nogen flere end andre. Bente Eskesen får mindet os om, at hun kan så meget andet end at spille Dragsholm-revy, og hun er skøn, hvad enten hun synger med ild i blikket som de djærve Brüel-søstre eller blot ser aldeles livstræt ud, når hun lytter til en moderne poptekst.
Ulver Skuli Abildgaard kan udstråle ægte kærlighed for både mænd og kvinder, og Robin Haslund Buch får lejlighed til at lufte en solid musical-stemme. Sune C. Abel og Josephine Nørring viser både lune og talent i flere roller ligesom Sandra Louise Mahmoud Lindquist og Margit Watt-Boelsen udstråler velgørende sødme og varme i deres roller.
DANMARK, MIT FÆDRELAND er måske nok en lidt for ambitiøs titel, for vi mærker ikke nationens puls. Men vi får nogle værdifulde nedslag, der vidner om et lille lands store mangfoldighed, og det er bestemt en billetpris værd.
