★★★☆☆☆
Susanne Biers EFTER BRYLLUPPET modtog i sin tid en Oscar-nominering som årets bedste udenlandske film, og berører da også globale problemer som fattigdom og identitet med udgangspunkt i et ulig trekantsdrama.
Peter Langdal har da også fået en ganske livlig og farverig musical ud af værket, men noget mangler. Substans. Langdal er generelt en gudsbenået iscenesætter, men har denne gang ikke kunne redde alle de mange uerfarne skuespillere, og musicalens manuskript er ingen hjælp. Selv de mere erfarne folk formår ikke for alvor at gribe os med deres historier.
Tidligt i musicalen får vi en scene, hvor der kynisk zappes mellem sultne børneflokke, der bevidst udnyttes i forsøg på at samle penge ind. Men musicalens slutning er ikke bedre og bringer påmindelser om de vamle børneoptog, der fulgte i kølvandet på Michael Jacksons koncerter for at malke enhver følelse ud af publikum.
Sympatiske Erann DD forsøger helhjertet at låne dybde til Jacobs splittelse mellem hans personlige engagement i en indisk børnehave og den danske datter, som han ikke viste han havde (og som han bestemt ikke ligner).. Som type virker han i faktisk mere overbevisende end Mads Mikkelsen, men kun i sangnumrene, når han helt derned, hvor det gør ondt. Barbara Molekos kælne replikføring er noget af en prøvelse, og også hun fungerer bedst, når hun synger de banale sange.
Cecilie Stenspil virker så tilpudret, at hun ligner et levende liv, og det reducerer hendes muligheder som skuespiller. Sidse Babett Knudsens udgave af samme karakter fængede i al fald langt mere, og selv i sangnumrene forekommer Cecilie Stenspil underligt uinteressant.
Den normalt så velspillende Kasper Leisner har med kort varsel overtaget rollen som manipulatoren Jørgen, men kan ikke stille meget op. Selv da sygdommen rammer Jørgen, forbliver vi underligt uengagerede og sender filmens Rolf Lassgård en venlig tanke. Helt utilstrækkelig virker dog kun Anna Stokholm som en håbløs vulgariseret Mille.
Heldigvis omfatter rollelisten også en sprudlende veloplagt Lea Thiim Harder, der som tjenstepigen Pernille får en slags gennembrud. Hun ligefrem bobler af humør, og der er tilmed power i stemmen, når hun slår sig løs i en gammel disco-klassiker, som uheldigvis også bliver aftenens mest medrivende musikindslag. Forfriskende er det ellers med den etniske diversitet i den hovedsagligt nykomponerede musik. men der er desværre kun få numre, som for alvor fænger og forfører.
Andy Roda og Al Agami sørger dog begge for morskab og musikalitet i biroller, og endelig er der tidløse Hanne Uldal, der næsten kan få os til at tro, at "Ser ham i drømme" er en god Anne Linnet-sang.
EFTER BRYLLUPPET er en musical-forestilling, som man ville have elsket at elske. Men selv de smukkeste intentioner og en række dygtige folk på diverse nøgleposter er ingen garanti for kunstnerisk succes.
