★★★☆☆☆
Kumail Nanjiani er en pakistansk stand-up’er, som har skrevet en temmelig usædvanlig romantisk komedie sammen med sin viv Emily V. Gordon. Nanjiani spiller tilmed rollen som sig og vi oplever hans spirrende forelskelse i Emily (den drøncharmerende Zoe Kazan) og deres brud. Herefter skifter instruktøren Michael Showalter både tone og retning – for Emily rammes af en virus og havner i koma.
På hospitalet møder Kumail Nanjiani for første gang Emilys forældre, men især moderen (den altid træfsikre Holly Hunter) nærer ingen større ønske om at snakke med sin datters ex-kæreste. Deres fælles bekymring for datterens tilstand bringer dem alligevel sammen, og den i grunden utrolige historie gøres troværdig af en sjov og hjertelig dialog.
Kumail Nanjianis evner som skuespiller virker desværre mindre overbevisende, og selv den erfarne TV-mand Ray Romano trætter i længden. Filmens kvinder formår til gengæld at fange vores opmærksomhed.
Zoe Kazan bekræfter indtrykket fra den ret vidunderlige "Me & Orson Welles" som pigen, man slet ikke kan lade være med at blive lidt forelsket i. Som Holly Hunter spiller moderen med sammenbidt vrede og en udsøgt præcision med uventede momenter af komik.
Rent filmisk skal man ikke have de store forventninger, men THE BIG SICK ender alligevel som en sympatisk omend lidt ujævn filmoplevelse, men i al fald forfriskende anderledes.
