★★★☆☆☆
Allerede inden premieren gjorde SURSTRØMNING sig bemærket ved at være et samarbejdsprojekt mellem hele seks teatre: Vendsyssel Teater, Teater Nordkraft, Randers Egnsteater, Svalegangen, Team Teatret og Folketeatret, hvor SURSTRØMNING gæstespiller på intimscenen Hippodromen.
Handlingen tager sit udgangspunkt i en håndboldhal i et Danmark, der som resultatet af en klimakatastrofe er blevet oversvømmet. Kun een af de fem overlevende danskere (der sjovt nok stammer fra samme lokalområde som flere af teatrene…) kan få asyl i Sverige, og må – efter at være blevet bedøvet af stanken fra den svenske delikatesse SURSTRØMNING – dyste om, hvem der er mest omstillingsparat.
Intentionerne bag SURSTRØMNING er bestemt prisværdige, men trods en ganske vital iscenesættelse af Kasper Sejersen forekommer teksten at være temmelig fortænkt. De svenske dramatikere Gertrud Larsson og Åsa Asptjärn lader en irriterende svensk "Wonder Woman" være vores guide, og de danske arketyper virker simpelthen for fjollede i længden, hvor godt de end bliver spillet. Og det gør de faktisk.
Lisbeth Knopper er f.eks. morsom som kvinden, der allerede har været en integrationsproces igennem, da hun flyttede fra Hjallerup til en jysk storby! Hans Holtegaard låner autenticitet og lune til rollen som sulten svineavler, mens Camilla Gjelstrup må slås med en umulig rolle som selvfed radikal, og gør det bravt. Bedst af alle er dog Anders Brink Madsen som bøsseforskrækket håndboldtræner.
Stykkets satire bliver selv i Laura Rasmussens fikse luftige sceneografi simpelthen for håndfast, men det kan selvfølgelig være endnu en forskel på svensk og dansk kultur?
