PAPIRMÅNE

★★★☆☆☆

Meridiano Teatret gæstespiller på Folketeatrets allermindste scene, Snoreloftet, med Giacomo Ravicchios dukkeforestilling PAPIRMÅNE. 35 minutters teater for børn mellem 3 og 7 om drengen Elliot, der tager på en flyvetur ind i fantasiens verden for at finde svar på, hvorfor at hans far og mor ikke skal være sammen mere.

Therese Glahn agerer Elliots mor, men desværre med så spag en stemmeføring denne eftermiddag, at selv folk med normal hørelse havde problemer med at høre ordene. Naturligvis bør stemmeføringen være dæmpet i forhold til småbørn, men det må være et spørgsmål om at finde en fornuftig balance og den fandt Therese Glahn ikke – selv efter opfordring fra publikum om at skrue op for volumen.

Et andet af forestillingens problemer er, at åbningscenen udspiller sig i for lang afstand fra publikum, og når man så samtidig ikke kan høre alt, hvad der bliver sagt, hægtes man af historien. Og det var i grunden synd, for den store bog, som Elliot går på opdagelse i, viser sig at rumme et væld af scenografiske overraskelser inklusive en fuldfed kat. PAPIRMÅNE indeholder faktisk også lyriske momenter, der desværre aldrig får lov til at folde sig ud.

Hverken Therese Glahn eller Lars Begtrup (en glimrende dukkefører men uden sans for replikbehandling) formår for alvor at inddrage børnene i dette univers, og handlingsgangen bliver derfor være svært at følge. En mindre selvhøjtidelig stemning havde givet resulteret i en bedre oplevelse – også for de små.