★★★★☆☆
Landsteatret, der har en udmærket sans for at finde små fine turnéegnede tekster, har denne gang kastet sig over en langt fra ueffen kærlighedskomedie med titlen DANSETIMEN.
Her møder vi den efterhånden lettere fordrunke Senga, der er ved at gå til i selvmedlidenhed efter en ulykke, der muligvis har kostet hende førligheden som danser. Hun opsøges af en lettere autistisk professor, der netop har bruge for en danser til at give ham en dansetime, så han kan klare en enkel svingom til den prisuddelingen, som han skal være midtpunkt i. Professorens problemer med berøring gør det dog til en vanskelig opgave for Senga, men gradvist får hun alligevel lukket op for knudemanden, og samtidig har hun også selv et understimuleret behov for at blive værdsat.
Det er Jesper Asholt, der som professoren skal tage de fleste komiske stik hjem og det gør han sandelig også. Men samtidig tilfører han sin rolle noget sært rørende, for vi fornemmer, at denne ihærdige mand bare gerne vil gøre alt så godt som muligt.
Overfor ham overrasker Annette Heick ved at vise en mørkere og mere moden siden af talentet end vi før har set, og det klæder hende.
Iscenesætteren Pia Rosenbaum, der også har et par festlige inputs på forestillingens lydside i form af telefonbeskeder, sikrer, at DANSETIMEN aldrig ender i farce, men i stedet får en uventet dybde, fordi den vover at gå længere end de fleste komedier i skildringen af umage menneskelige behov.
Dramatikeren Mark St.Germain har lidt svært ved at runde af til slut, men vi føler os heldigvis godt underholdt undervejs og det vil publikum ude omkring givet også gøre.
