AMERICAN SPIRIT

★★★★☆☆

Det er intet mindre end tredje gang, at Johnny Cashs sange danner grundlag for en større teaterkoncert i Danmark. Derfor har man også ret til at forvente en anderledes tilgangsvinkel til stoffet på Aarhus Teater, og det får man heldigvis også. Instruktøren Rolf Heim har tilsyneladende ladet sig inspirere af Robert Altmans sidste spillefilm "A Prairie Home Companion" og præsenterer en række sange, som var de en del af en fortidig amerikansk radiooptagelse – komplet med langt fra tilfældige reklameindslag.

Desværre har Reim ikke turde satse på oprigtighed i fortolkningerne, men stiliserede sangernes musikalske udtryk i en grad, at de ofte virker manierede. Musikerne gør det ellers forrygende, så hvorfor skal de dejlige Cash-sange med deres rå poesi tvinges til at lyde som noget fra andre Rolf Heim-koncerter?

Nis Pedersen er den, der sangligt kommer tættest på ordene, selvom han undervejs i passager lyder mere som Elvis end Johnny Cash. Caroline Henderson har en imponerende stemme, men en mindre krukket fremførelse vil give flere af teksterne den umiddelbarhed, de har brug for. Og hvorfor skal hun som den eneste gå rundt i en lyslilla glimmerkjole, der virker forstyrrende, når hun f.eks. skal trygle sit barn om ikke at tage våben med i skole? Er det mon i virkeligheden det, som er "American Spirit"?

Simon Matthew er tættere på rødderne i sit bonderøvs-kostume, men bliver presset rent vokalt undervejs mere end godt er. Rolf Heims punktering af vellyd virker i længden trættende, men heldigvis er der også en del underfundig humor undervejs. Matthew og den ganske talentfulde Mathias Flint har således et ganske skægt nummer, hvor de ikke bare synger om en stakkels pige, der fryser ihjel, men også agerer den. Nummeret bliver dog samtidig symptomatisk for Rolf Heims tilgang til stoffet: Fremfor at tage følelserne 100 procent alvorligt skaber han en unødig distance. Derfor røres vi heller aldrig dybt af Sofia Nolsøe og Kira Skov, hvor nydeligt de end udfører deres arbejde.

Rolf Heim har dog gennemført sin koncept konsekvent og sammen med sin scenograf Sisse Gerd Jørgensen og i særdeleshed sine lysdesignere Kasper Daubjerg og Lars Gaarde skabt en række flotte scenebilleder, som nydes, mens man glæder sig til at høre originalversionen, når man kommer hjem.