★★★☆☆☆
Simon Stone har både skrevet og instrueret den australske spillefilm THE DAUGHTER, men inspirationen kommer fra Henrik Ibsens klassiker "Vildanden". Det er langt fra første gang, at et stykke af Ibsen ligger til grund for en film- eller tv-produktion, ja faktisk findes der henved 200 værker med udgangspunkt i et Ibsen-skuespil. Hyppigst "Et dukkehjem", men også "Hedda Gabler", "En folkefjende" og "Gengangere" m.fl. Så forskellige instruktører som Raoul Walsh (Pilars of Society/Samfundets støtter), Victor Sjöström (Terje Vigen), Satyajit Ray (Ganashatru/En folkefjende) og Bo Widerberg (Vildanden) har alle skabt Ibsen-film – sidstnævnte med Pernilla August og Stellan Skarsgaard i hovedrollerne.
SImon Stone har med sin version af "VIldanden" forsøgt at føre historien om til idag, men den stærkt symboladede historie vil ikke rigtig slippe fortiden, og Simon Stones film forbliver et oprigtigt og slet ikke ubegavet forsøg.
Geoffrey Rush, Miranda Otto og Sam Neil yder alle rutinerede indsatser, mens mændene i mellemgenerationen forekommer for entydigt selvmedlidende til at vægge sympati. Og den unge Hedvigs udvikling forbliver desværre et postulat. Simon Stone får nemlig ikke i tilstrækkelig grad bygget det særlige i far-datter forholdet op til, at vi forstår hendes afsluttende handling.
THE DAUGHTER kan ellers kaldes et både sobert og loyalt stykke arbejde, men fænge os gør det desværre ikke, og vi keder os unægteligt undervejs i denne lidt for pæne og nydelige film. Måske er det i virkeligheden på scenen, at Henrik Ibsens værker fungerer bedst? Man har i al fald svært ved at genkalde nogen mesterlig film med udgangspunkt i Ibsens ord, og det ændrer Simon Stones THE DAUGHTER ikke ved.
