★★★★★☆
Den danske tolerance synes at være en myte at dømme efter Chistian Lollikes seneste skuespil, FAMILIEN DER KUNNE TALE OM ALT. Her lader han Lollike en familie sige og gøre alt det usagte – og så tilmed en juleaften, hvor vi jo ellers for en enhver pris skal have det hyggeligt.
Nis Bank-Mikkelsen åbner ballet som en kørestolsbrugende bedstefar, der har store problemer med vandladningen. En grotesk scene, men Bank-Mikkelsen formår diskret at tilføre figuren en desperation, en skrøbelighed og en poesi, der bør gøre ham til Reumert-favorit i kategorien bedste mandlige birolle. For hans gamling er også et offer for de særdeles selvrealiserende yngre generationer, der gang på gang bare puffer ham væk.
Inge Sofie Skovbo lader os endelig kigge ind bag overklassekvinde-facaden som Ketty, der kun har været sin mand utro med fingeren. Og Lotte Andersen åbenbarer en dejlig kødlighed, da hendes Birgitte kaster sig over talentfulde Chadi Abdul-Karims Yussuf i en heftig cougar-fantasi. Bue Wandahl afslører gradvist, at borgerdyret MP måske ikke er helt så pænt et menneske bag den nydelige overflade.
FAMILIEN DER KUNNE TALE OM ALT er i Runar Hodnes næsten usnerpede iscenesættelse på Aarhus Teaters store scene blevet en i bogstaveligste forstand skæv komedie om danske familieværdier på skråplan.
