★★★★★☆
Paul Sorrentinos vandt en Oscar for sin pastiche over Federico Fellinis "La Dolce Vita", hvis storhed den dog ikke var i nærheden af – trods en række originale indfald undervejs. Også i YOUTH vrimler det med skæve indslag, hvad gør filmen til en særdeles europæisk oplevelse trods en i sandhed international rolleliste.
Den snart 83-årige Michael Caine får sig en værdig svanesang med denne film, et faktum, der krystaliseres i filmens følelsesladede slutscene, hvor en flot ny operaarie kaldet "a simple song" går lige i hjertekuglen. Caine spiller den aldrende dirigent, der fra sit refugium – en helsefarm i alperne – afslår dronningens udsendtes ønske om at gøre comeback. Rachel Weisz agerer hans datter, der netop har mistet sin utålelige mand til en yngre popstjerne, og Harvey Keitel en falleret filminstruktør, der håber på en sidste tur i managen sammen med sin gamle flamme og filmstjerne, en formidabel Jane Fonda.
I tilgift får vi Paul Dano som udbrændt barnestjerne, men der er i sidste ende Sorrentinos udprægede sans for det groteske og bizarre, som holder os til ilden. En kobjælde koncert og mærkværdige kroppe i alle størrelser gør YOUTH til en særegen og interresant oplevelse om tabt ungdom og levede liv. Ganske helstøbt virker den ikke, men det ville i grunden også være for kedeligt, og ganske atypisk for netop denne instruktør, hvis visuelle skaberkraft blev belønnet med hovedprisen ved The European Film Awards.
