★★★★☆☆
David Hare regnes med rette for Englands største nulevende dramatiker, og han formår som ingen anden at forene social indignation med en psykologisk indsigt, så vi føler at vi kender de mennesker, vi møder på scenen.
Landsteatret står ikke tilbage for Broadway, og har i øjeblikket en velspillet version af David Hares Olivier Award-belønnede stykke SKYLIGHT på turné. Således kunne man en regnvåd mandag aften nyde denne nuancerede tekst i en nyombygget Kastrup Bio, hvor man bliver forkælet med både bløde sæder og god benplads.
Kurt Ravn får sig et fornemt scenecomeback som den rige restaurantør, der er vant til at få hvad han peger på. Ravn spider morsomt mandens arrogance, men gradvist aner vi også en mand i vildrede, fordi han til dels ubevidst savner nogle andre værdier end dem han selv har skaffet til huse. For den unge elskerinde, som forlod ham, da hans nu afdøde hustru opdagede utroskaben, har vendt ham og pengene ryggen, og bor nu i en kold lejlighed og underviser fattige børn.
Stykket tager sin begyndelse af rigmandens følsomme og lidt neurotiske teenagesøn (ganske indtagende spillet af Kasper Stensbirk) opsøger faderens elskerinde og beder hende om hjælp med at håndtere faderen. Efter han er gået, gør restaurantøren sin entre, og på trods af de stadig storladne manerer, får han givet udtryk for at han gerne vil have at de genoptager forholdet.
Man forstår sagtens, at han stadig er forelsket i pigen, sådan som hun spilles af Laura Drasbæk i karrierens hidtil fineste scenepræstation. Drasbæk finder fine udtryk for pigens sårbarhed og sødme, men giver hende også en stille værdighed, som forfører.
Hans Peter Kellner kunne godt have skruet en smule op for tempoet, men på den anden side får man nu ro til at glæde sig over alle deltajerne i teksten og spillet. Så selvom SKYLIGHT kræver en vis tålmodighed af publikum, så må den regnes blandt Landsteatrets bedste forestillinger.
