★★★★☆☆
Yorgos Lanthimos opnåede ret uventet en Oscar-nominering for sit kontrovercielle familiedrama ”Dogtooth”. Nu er han tilbage med filmen ALPERNE, der bekræfter hans originale talent. Vel er der også denne gang noget konstrueret og fortænkt over historien om den mystiske kvartet, der engageres som stedfortrædere for afdøde familiemedlemmer.
Men på trods af et langsommeligt tempo kan man ikke fratage filmen en vedvarende fascination og en konstant underfundighed, der ikke ligner nogen anden. Det er formodentlig denne underfundighed, der udløste manuskriptprisen på Venedig Film Festivalen, selvom en fotografpris forekom mere indlysende. Filmen er nemlig holdt i et strengt disciplineret filmsprog, der afsøger figurernes hemmeligheder, og Yorgos Lanthimos stiller sig ikke til dommer over selv de mest odiøse handlinger.
Hvor velgørende at græsk film i Lanthimos synes at have fået en fornyer, nu hvor den store mester Theo Angelopoulos ikke er mere (en række af hans mesterværker kan dog ses i Cinemateket i maj). Og har man mod på en virkelig anderledes filmoplevelse, så er ALPERNE afgjort det helt rigtige valg.
