★★★★☆☆
Vigga Bro fremstår stadig som en fabelagtig skuespillerinde med en magisk røst, der selv når anslaget er lyst, rummer lyn fra sindets allermørkeste kroge. Det gør hende til en eminent fortæller og det er netop denne særlige evne, hun høster frugterne af i BOBLER.
Titlen refererer til de øjeblikke i tilværelsen, der pludselig opstår, når man dufter en bestemt duft eller hører en lyd, en
melodi eller en historie, der sætter gang i den indre billeddannelse.
I BOBLER øser Vigga Bro af sine livserfaringer og selv lidt navnerod håndteres med en afvæbnende charme af den art, som kun en garvet veteran mestrer. Hun får forbilledlig musikalsk støtte på bas og slagtøj af Ida Bach Jensen og Birgit Løkke, der begge har komponeret smuk stemningsmættet musik til forestillingen i lighed med Vigga Bros nyligt afdøde mand, Erik Moseholm.
Viggo Bro kredser da også om døden, men det bliver aldrig for privat, kun personligt og ægte. Hun gør grundigt op med
lykkefølelsen som permanent tilstand og kan pludselig slå over i en melankolsk sang eller en præcis Karen Blixen-parodi. For Vigga Bro kan se døden i øjnene, men favner først og fremmest livet i al dets spraglede mangfoldighed.
