Forside

logo logo logo

 

DEN LILLE HAVFRUE
★★★★★

Ambitionsniveau mangler bestemt ikke noget på Fredericia Teater. Og efter succesforestillingen "Aladdin" forekommer det ligefrem naturligt, at man prøver kræfter med musicalversionen af Disney DEN LILLE HAVFRUE på Operaen - ikke langt fra den H.C.Andersen-inspirerede skulptur af samme navn.

Operaens alarmsystem prøvede ellers at sabotere forestillingen gentagne gange, men intet kunne kue det hårdt arbejdende hold på og bag scenen. Christian Lund, der tilmed var blevet stukket af en hveps i ansigtet kort tid forinden, valgte trodsigt at synge sin store sang i første akt til ende og gudskelov for det, for han har aldrig sunget flottere end som Prins Erik.

Som hans havfrue havde Kristine Yde nok ikke helt samme poesi, som vi husker fra filmens danske soundtrack, og spillemæssigt forekom der at være mere spræl i søsteren Adela (Bjørg Gamst). Men Kristine Yde har på den anden side en både god og effektiv musicalstemme og så besidder hun en ikke betydelig naturlighed, som gør, at vi nemt kan identificere os med denne Ariel. Den slags har særlig betydning i en familieforestilling, som DEN LILLE HAVFRUE også er.

Den store overraskelse denne aften finder man i birollerne, som før har forvoldt problemer i forestillinger fra Fredericia
Teater, hvor vægten oftest lægges på sangen. Men den fejl begår man ikke her.

Det er ikke kun børnene, der forelsker sig i Tim Schous Tumle, for han kan både spille og synge - og ser aldeles nuttet ud med blåt hår og kropsnære bukser. Også Max-Emil Nissen får sig en personlig succes, og brilllerer som krabben Sebastian - ikke mindst da han med vokalt og fysisk overskud fører an i Oscar-sangen "Havet er skønt".

Få kan som Sara Gadborg få os til at lytte efter en tekst, og så skader det bestemt ikke, at hun har liv i kroppen. Det har Søren Scheibye så sandelig også, ja, man fornemmer
ligefrem, at han har nærstuderet mågers bevægelsesmønstre for at kunne spille Skralde. Mads Æbeløes Chef Louis imponerer på lignende vis med en fransk accent, som kunne gøre Prins Henrik misundelig, ja selv Anders Bircow synes helt hyggelig som Grimsby, Prins Eriks værge.

Lynne Kurdziel Formato har med andre ord ære af sin instruktion og omend i mindre omfang af koreografien. Sjove kostumer og ditte hår bidrager konstruktivt til festligheder, og så må vi ikke glemme scenografi - ikke mindst den digitale, der får os til at svømme i havet sammen med Erik og Ariel. Fredericia Teaters chef Søren Møller bør derfor kunne ånde lettet op, for denne havfrue kan begå sig både til lands og til vands.