★★★★☆☆
Den Jyske Opera er heldigvis en trofast gæst på Det Kongelige Teaters Gamle Scene, og denne gang kan de hurtige glæde sig til at opleve dobbeltforestillingen LA VENDETTA/I PAGLIACCI ("Bajadser").
Philipp Kochheim har formået at flette de to små operaer sammen til en acceptabel helhed, hvor første del består et passioneret trekantsdrama i klassisk stil. Efter pausen får vi lov til at kigge bag kulisserne, hvor lidenskaberne i endnu højere grad kommer til udtryk.
LA VENDETTA er komponeret af Asger Hamerik (Hammerich), der bl.a. studerede hos komponisten Berlioz i Paris, og som på opfordring af Rossini kom til Milano, hvor selveste Scala Operaen havde urpremiere på LA VENDETTA i 1870. En enkel dramatisk struktur og ligesom I PAGLIACCI med et jalousimord i handlingens centrum. I begge tilfælde en opofrende kvinde, hvilket både siger noget om kvinders status på denne tid, men også om deres generelle livsvilkår. Her var ingen Me Too-bevægelse til at tage kvindens parti, hun var i fatal grad underlagt manden, og synes at måtte bøde for sin handlinger.
Dorothea Spilger har saft og kraft i stemme og krop som den gavmilde femme fatale Estella, og Paul Gukhoe Song imponerer med sin magfulde røst som henholdvis Vitollo i LA VENDETTA og Tonio i I PAGLIACCI. Ikke mindst Tonios prolog, som Philipp Kochheim vover at indlede hele denne operaaften med, bliver et vokalt højdepunkt. Nævnes bør også Teit Kanstrup som henholdsvis Orso og Silvio.
Efter pausen får vi Peter Lodahl på scenen som den feterede Canio, og han har både poesien og inderligheden til at gøre rollen til forestillingens naturlige centrum. Scenografen Barbara Bloch er nok gået lidt over gevind her med hensyn til rekvisitter, som de mange medvirkende kan skvatte over, men hendes klassisk smukke cafédekoration tilsat Anders Polls stemningsmættede lysdesign gjorde LA VENDETTA til den største visuelle oplevelse.
Asger Hameriks lille opera giver sandelig også lyst til at se og høre hans gennembrudsværk "Tovelille" fra 1865. Så selvom Leoncavallos’ I PAGLIACCI rent kompositorisk er et mere overlegent værk, så er der næppe tvivl om, at Asger Hamerik fortjener større anseelse i sit hjemland, end han fik i sin samtid. Det har også Den Jyske Operas kor, Odense Symfoniorkester og dirigenten Chistopher Lichtenstein andel i.
(Michael Søby)
