★★★★☆☆
Frances Hodgson Burnetts magiske fortælling om DEN HEMMELIGE HAVE burde være en del af alle børns barndom.
Zangenbergs Teater har givet ladet sig inspirere af denne historie til deres helt eget eventyr fra børn på 5 og opefter. Scenografen Thilde Maria Kristensen har fået lov til at boltre sig i Glyptoteket, hvor vi mødes i bygningen tropiske hjerte, og med en flot menneskefugl som guide finder vi frem til DEN HEMMELIGE HAVE.
Her får vi os en sukkerfri blomster-gummi, stiller skoene og placerer os på puder og måtter rundt om den kvadratiske mosklædte scene omgivet af oldtidens statuer.
Menneskefuglen møder på scenen en kvinde iført et overdådigt mix af tyl og blomster. Det viser sig at være multikunstneren Di Garbi, der sætter sig til et klaver og både synger og spiller noget smukke hypnotiske sange. Diktionen drukner lidt i det svære rum, men sætningen "Blomsterne lever" synes at gå igen.
Pludselig er vi omgivet af fire levende roser. De indtager scenen og viser sig at være i stand til at bevæge sig til My Grönholdt og My Nilssons sanselige koreografi. Også andre af POPPYKALAS fabelagtige kostumer gør denne blomsterhave levende, og formår i tre kvarter af gøre samtlige børn stille og rolige.
Ikke nødvendigvis fordi de opfanger en handling igennem blomstersproget, men snarere fordi kombinationen af sangen, musikken og de kulørte blomsterkostumer virker som en slags mindfulness i børnehøjde. Desværre er mange af de voksne mere optaget af at tage billeder med mobilen, hvilket virker enormt forstyrrende, både i forhold til andre publikummer, men også i forhold til fællesoplevelsen med barnet.
Men ellers forekom DEN HEMMELIGE HAVE at være en dejlig start på den sidste vinterdag i denne omgang – med de blomstrende kostumer som det smukkeste varsel om det forår, vi i den grad er klar til.
(Michael Søby)
