-
Forside

logo logo logo

 

 

 

 

Månedens bog:

 

 

★★★★★

 

MED DRONNINGEN I DET KONGELIGE TEATER

af

Nila Parly

Forlaget Politiken

Dronning Margrethe har aflyst sin fødselsdagsfest i år, men beriger os heldigvis med sine erindringer om Det Kongelige Teater, der har fyldt så meget også i hendes liv. I en teaterløs Corona-tid virker bogen både som balsam for sjælen - blandt andet fordi at den minder os om, hvor livsvigtig kultur er og hvorfor vi må værne ekstra om den netop i denne tid.

MED DRONNINGEN I DET KONGELIGE TEATER er en interview-bog på over 300 sider velsignet med et udsøgt billedemateriale. Både fra forestillingerne og af Dronningen, hendes slægtninge samt diverse relevante bidragsydere til teatrets kunst.

Man har som udgangspunkt valgt at slå ned på 12 forestillinger, som i processen er blevet til 14 bl.a. for at tage højde for Dronning Margrethes personlige engagement i Det Kongelige Teaters opsætning af balletten "Et folkesagn". Heldigvis begrænser samtalerne sig ikke unødvendigt til de enkelte forestillinger, men trækker også tråde til andre opsætninger og eksempelvis en snak om Shakespeare-forestillinger - også på Kronborg.

6 balletter, 4 operaer og 4 skuespil viser spændviden i Dronningens teaterinteresse, og giver mulighed for en vis fordybelse, selvom der bestemt også var andre forestillinger, man gerne havde hørt hendes mening om. Dronning Margrethe viser sig nemlig at være en skarp iagttager - ikke mindst når det kommer til detaljer indenfor hendes egne fagområder - scenografi og kostumer. Det omfatter bl.a. barndomserindringer om "Elverhøj" med Bodil Kjer, Bodil Ipsen og Poul Reumert. Men hun husker også stadig klart de følelser, som momenter i konkrete forestillinger fremkaldte, selvom det ligger flere årtier tilbage.

Med stor generøsitet omtales bl.a. Søren Spannings "Hamlet", Ghita Nørby i "Misantropen" og Jørgen Reenbergs H. C. Andersen i "Fra regnormenes liv". Men Dronning Margrethe er bestemt ikke ukritisk, og påpeger f.eks. at Birgitte Price som Johanne Louise Heiberg i "Fra regnormenes liv" i højere grad var i stand til at gå ind og være en anden end Ghita Nørby, der overtog rollen efter hende.

Dronningens operainteresse gælder ikke kun "Ringen" og "Julius Caesar", men også forestillinger af nyere dato som f.eks. "Tjenerindens fortælling" og "Kvinden uden ord" beskrives med smittende begejstring. "Napoli", "Sylfiden", "Etudes", "Enetime" samt "Romeo og Julie" får særbehandling blandt balletterne.

Levende fortæller hun om, da hun på sin sølvbryllupsrejse besøgte Napoli og sad på en restaurant ved havnen, hvor der så pludselig kommer en sanger forbi - syngende en af de napolitanske melodier fra "Napoli". Da mærker man, at vor Dronning blandt meget andet er et dybt og seriøst teatermenneske, og man mærker behovet for igen at besøge magiens tempel på Kongens Nytorv.

Indtil det igen blive muligt, kan man heldigvis glæde sig over de mange forestillinger, som Det Kongelige Teater på generøs vis har gjort tilgængelige på nettet. Et glimrende supplement til den teaterlyst, der også finder næring i MED DRONNINGEN I DET KONGELIGE TEATER.

 

(Michael Søby)











 

I