-
Forside

logo logo logo

 

 

TÆT TÅGE

★★★★★★

Vendsyssel Teater er velsignet med flere prægtige teaterrum, og heldigvis er de ansatte også gode til at bruge dem. TÆT TÅGE spiller på en af de mindre scener, men scenografen Nadia Nabil har alligevel fået lov til at skabe en gigantisk bjergsats. Tror vi nok - for tågen er tæt i det lille Black Box teater.

Vi aner to mænd, den ene ung og talende, den anden gammel og anderledes tavs. Men der opstår alligevel kommunikation. Den debuterende dramatiker Eva Boland Koch gør et klædeligt forsøg på at bryde med den gængse realisme og udviser fin fornemmelse for sprogets pauser. Men mange pauser stiller samtidig større krav til de enkelte ord, og de forekommer desværre sært uvedkommende her, selvom de to skuespillere bestemt forsøger at give dem liv.

Bedst går det for erfarne Peter Gilsfort som den muskuløse Max, der virkelig ligner en mand, der kan bestige et bjerg. Det gør Nicklas Søderberg Lundstrøms ikke, og han kæmper (lidt for) ihærdigt for at gøre sin karakter Daniel interessant. Måske underspil havde fungeret bedre?

Først til sidst, da forestillingen får et udpræget religiøst skær, forstår vi, hvorfor Daniel er havnet her, og vi indser, at Max sandelig også har sine hemmeligheder. Men al deres snak om familie og hund keder simpelthen undervejs, og så bliver en time og ti minutter pludselig lang tid. Trist - for der er glimt af livsvisdom både i Gilsforts spil og i Ina-Miriam Rosenbaums iscenesættelse.

August Rosenbaums hypnotiske musik bidrager desuden positivt til forestillingens særegne stemning. Men det kræver åbenbart en dramatiker af Harold Pinters kaliber, hvis et møde i "Ingenmandsland" skal fænge.

 

(Michael Søby)