-
Forside

logo logo logo

 

 

I KRIG

★★★★★★


Stéphane Brizé er en vred mand. Man mærkede det allerede i filmen "Markedets lov", hvor Vincent Lindon spillede rollen som en ydmyget arbejdsløs. En præstation, der endelig indbragte Lindon en César såvel som prisen for bedste mandlige hovedrolle i Cannes.

Men med filmen I KRIG eksploderer den sociale indignation og afspejler dermed situationen i et Frankrig, hvor borgerne simpelthen har fået nok af magthavernes arrogance.

Uanset hvor meget vi herhjemme forguder Macron, må man byde en film som I KRIG ("En Guerre") velkommen, for den tjener til påmindelse om, at der er et andet Frankrig, som oftest kun på overfladisk vis bliver behandlet i medierne. Et forsømt Frankrig, hvor fattige mennesker må leve et helt år for hvad en velstående forretningsmand får i bonus på en måned. Den økonomiske ulighed vokser trods påstande om det modsatte, men instruktøren

Stéphane Brizé insisterer på at stille de ansvarlige til regnskab. I KRIG virker som en knyttet næve i fjæset, men er samtidig en nødvendighed, hvis man vil have en reel viden om de sociale tilstande i Frankrig lige nu.