-
Forside

logo logo logo

 

 

 

SKJULT NUMMER

- Special Edition

★★★★★★



Cantabile 2 vandt i 2018 en Reumert for Bedste Performance takket være deres næsten fire timer lange forestilling "Skjult Nummer". På årets CPH STAGE har man mulighed for at opleve en særlig og mere intim udgave ("Special Edition") af denne produktion. I den nye udgave bliver der således kun lukket fire publikummer ind ad gangen.

Som man publikum bliver man bedt om at møde op på et givent sted på et bestemt tidspunkt og er man der ikke til tiden, risikerer man at gå glip af hele oplevelsen.

I dette tilfælde er mødestedet Carlsberg Museet og vi ved ankomsten bliver bedt om at aflevere mobiltelefon, tasker m.v. Vi placeres to og to ved borde og skal nu på skift læse spørgsmål op, som vi begge besvarer. Overordnede men alligevel personlige spørgsmål. Det skulle dog blive meget mere intimt.

Vi bliver hentet i en gammel men ikke ucharmerende hvid bil. På en fælles mobil fik vi besked om, hvad vi skulle foretage os. Vi blev transporteret ud til en kirkegård. Undertegnede havde sidste været der for at begrave en kollega, så det var ejendommeligt, da en kvinde kom til syne i de grønne omgivelser og guidede os hen til en lille pavillion, hvor hun gjorde tegn til, at vi skulle lægge os på hvert vores tæppe. Herefter svøbte hun os i tæppet og via musik, ord og dufte blev vi hensat i en form for trance. Herefter satte vi os op med fronten mod hinanden omkring nogle små træklodser med ord. Vi gav nu på skift hinanden en træklods, der viste sig at være forsynes med et spørgsmål, som man så skal besvare. Vores kvindelige guide på stedet brugte sit svar til en fortælle en meget personlig historie om adoption, så man følte sig moralsk forpligtet til at svare så sandfærdigt som muligt på sit spørgsmål: "Hvad frygter du mest i livet?".

Vi blev efterfølgende tildelt vores egen træklods, hvor vi udover vores navn skulle skrive ord, vi ville blive husket for samt hvilket ord, der skulle stå på ens gravsted. Derefter skulle vi lægge træklodserne på græsset som en slags gravstene og vi fik sågar blomster til at smykke hinandens grave med.
I bilen fik vi udleveret en lille pose med bl.a. helgenbilleder, og blev alle bedt om at vælge een uafhængig af de andre. Vi ankom til en kirke, hvor en anden kvinde bød os velkommen. Her skulle vi bl.a. holde en slags prædiken for hinanden om den egenskab, vi savner mest hos os selv. Det blev nogle tårevædede budskaber, der blev formidlet og en efterfølgende ringceremoni ved alteret viste sig også at være et følsomt emne for flere.

En sidste tur i bilen bragte os tilbage til Carlsberg, hvor vi blev ledt op i et tårn. Endnu en kvinde modtog os, og denne gant var emnet kærlighed. Kvinden, der selv tog del i løjerne, delte os i par - med den overskydende person placeret på en stol imens.

Vi skulle nu udtrykke diverse former for kærlighed overfor hnanden. Fra den tilbageholdende og legende til den romantiske og lidenskabelige. Udover vores kvindelige vært var vi to mænd og to kvinder, men den eneste kombination hun udgik i dannelsen af kærlighedspar var to mænd. Det betød, at en homosekuel mand var på udebanen i samtlige kærlighedssekvenser.

Efter at være kommet tilbage til Carlsberg blev vi for sidste gang lukket ind i det rum, hvor vi havde mødt hinanden - nu for at evaluere. Lidt klogere på hinanden var man blevet, og alle havde investeret en del følelser i projektet. Nogle få, andre mange - men i dette tilfælde nok.

 

(Michael Søby)