-
Forside

logo logo logo

 

 

 

SVANESØEN

★★★★★★



Russiske balletdansere er altid velkomne gæster, for de kommer altid med en fornem dansetradition i bagagen. Det gælder også St. Petersburg Ballet Theatre og i særdeleshed primadonnaen Irena Kolesnikova, der gæsterspiller med SVANESØEN i en prægtig udgave på Det Ny Teater.

Den imposante scenografi domineres af guld og glimmer, og om det så er træerne i skoven, så er flere af dem også gyldne. Flot ser det ud - ikke de rigt detaljerede kostumer - og så klæder forestillingen Det Ny Teaters smukke velholdte teaterum.

Den båndede musik er desværre et vilkår, der følger med gæstespil som dette, men når man nu er vant til at høre levende musik på Det Ny Teater, bliver det desværre et minus. Også fordi Tjajkovskijs udødelige toner til SVANESØEN hører blandt de ypperste indenfor balletmusik.

Ensemblet virker en smule matte denne eftermiddag og især i 1. akt er vi vidne til en del tekniske fejl, som man ikke forventer af et russisk balletkompagni. Men i de store optrin mærker man dog efterhånden styrken og stringensen i den russiske ballettradition.

Det er dog stjernen Irena Kolesnikova, der bliver dagens store oplevelse. Hendes lange arme og den smukt svungne nakke gør hende også rent fysisk til den ideele svane, og hun danser med en kølig graciøsitet, der kun kan aftvinge respekt.

Marius Petipa og Lev Ivanovs klassiske koreografi fremstod som helhed snarere som en turistbrochure for verdens største balletnation end som en kunstnerisk fornyende balletoplevelse. Det ville være dejligt, hvis vi en dag også fik lejlighed til at se en mere moderne form for russisk ballet i Danmark igen.


(Michael Søby)