-
Forside

logo logo logo

 

 

 

ON THE BASIS OF SEX

★★★★


Den inspirerende Oscar-nominerede dokumentarfilm"RBG" er ikke det eneste filmværk om den hippe højsteretsdommer Ruth Bader Ginsburg. På baggrund af et manuskript af Daniel Stiepleman har instruktøren Mimi Leder nemlig skabt en seværdig spillefilm om den heroiske kvinde, der ændrede den amerikanske lovgivning i forhold til ligestilling.

Felicity Jones (der opnåede en Oscar-nominering for "Teorien om alting") gør sit bedste for at illustrere udviklingen fra ambitiøs jurastuderende til respekteret forgangskvinde og Armie Hammer ("Call Me By Your Name") illuderer ikke overraskende perfekt som hendes ideelle partner.

Hvor dokumentarfilmen i særdeleshed handlede om en sej kvinde og hendes mange sejre, fokuserer ON THE BASIS OF SEX i højere grad på den sag, der tilsyneladende blev vendepunktet i hendes karriere. En sag, der ironisk nok handlede om kønsdiskriminering - af en mand.

ON THE BASIS OF SEX fremstår elementært underholdende, selvom man nok skal have studeret jura for at få fuldt udbytte af filmen.

Udover en opløftende (livs)historie får vi mod slutningen et kort glimt af hovedpersonen selv, der selv i en høj alder stadig tjener sit land ved at holde magtens mænd i kort snor.