ELISABETH JERICHAU-BAUMANN

– Nationalromantikkens Enfant Terrible

af

Jerzy Miskowiak

Forlaget Frydenlund

★★★★★☆


Udtrykket "hele paletten" sammenfatter ganske godt den tysk-polske maler Elisabeth
Jerichau-Baumanns kunstneriske spændvidde og motivrigdom. Når man bladrer lystigt og
læser optaget i den nyligt udkomne bog med titlen opkaldt efter kunstneren selv og med
den fængende undertitel "Nationalromantikkens Enfant Terrible" overvældesman i første ombæring over, hvor bredtfavnende og talentfuld Jerichau-Baumann i sandhed var. Alt fra royale portrætter til orientalske scenerier blev fermt fremmalet med
Jerichau-Baumanns flittige penselstrøg. Bogen udkommer op til 200-året, 2019 for
Jerichau-Baumanns fødsel og bør ses som det definitive værk om en kunstner, der er
gledet en smule ud af historien, men som fortjener en plads blandt 1800-tallets største
malere.

Jerichau-Baumann var indvandrerkvinde, kvindesagsforkæmper, journalist og forfatter.
Hun blev født i Polen i 1819 og studerede ved kunstakademiet i Düsseldorf og rejste
derefter til Rom, hvor hun blev gift med den danske maler Jens Adolf Jerichau.

Efterfølgende flyttede de til Danmark i 1849. Jerichau-Baumann fødte intet mindre end ni
børn, hvoraf syv af dem ret mirakuløst overlevede, hvis man tager tidens høje
spædbørnsdødelighed i betragtning. Udover stor dødelighed var perioden præget af
nationalistiske strømninger, men Jerichau-Baumann blev aldrig en frontfigur i denne
bevægelse. Tværtimod var hun en indigneret og intellektuel kosmopolit af natur, og
hendes kunstneriske blik var derfor rettet mod det store udland.

I bogen vil man derfor støde på en række skønsomme malerier fra Italien, Grækenland og
Tyrkiet. Samtidig skildrede hun armoden i Danmark med stor finesse og virkelighedssans.
Sårede og sengeliggende soldater fra krigen i 1864 gør et stærkt indtryk i al deres
forpinthed og desillusion i hjemmets dæmpede belysning.

Jerichau-Baumann forblev
gennem hele sit liv tro mod sit store samfundsengagement. Flere anerkendelser som
Kunstakademiets årsmedalje tilfaldt hende, og i 1866 og 1867 fik hun guldmedaljer på
internationale udstillinger i Berlin og Amsterdam.

Hovedkræften bag bogværket er den polske læge og forsker Jerzy Miskowiak, der efter sin
pensionering satte sig for at registrere de mange værker, der overvejende findes i private
samlinger. Resultatet er respektindgydende og kan nydes gennem bogens mange
illustrationer og kyndige ledsagende tekster, der giver læseren vigtige og interessante
oplysninger om både kunstneren og perioden. 

Forordet er udfærdiget af Peter Nørgaard
Larsen, der er vicedirektør på Statens Museum for Kunst. Han fremhæver migration som
et grundvilkår for Jerichau-Baumanns dramatiske liv. Et mere rammende ord for Jerichau-
Baumanns liv og levned er svært at hitte på. Af værket fremgår det nemlig, at rejse gav
hende den kunstneriske inspiration og fornyelse, hun skulle bruge.

Myreflittig er et andet ord, der falder én ind, når man læser om Jerichau-Baumann. Bogen
indeholder mere end 1000 værker heriblandt et stort antal tegninger udført i goucha,
akvarel, kul, bly og blæk. Motiverne spænder over agtværdige portrætmalerier af
embedsfolk og kunstnere samt følsomme familieportrætter. Selv royale som Kong Frederik d. 7 er gengivet på majestætisk vis og med prangende gevandter i det naturskønne
Jægerspris.

Man vil ligeledes kunne dvæle ved sælsomme malerier, der afspejler orientens mystik og
eksotisme sat enten i skarp eller bengalsk belysning. Herudover indeholder bogen malerier af sagnfigurer som den lille havfrue. Faktisk var Jerichau-Baumann venner med ophavsmanden til fortællingen – H.C. Andersen, som hun naturligvis dygtigt har afbilledet.

ELISABETH JERICHAU-BAUMANN
kommer som en gavmild og righoldig gave til enhver kunstelsker. Værket bugner med etvæld af værker fra hendes storslåede og mangesidige oeuvre. Man begejstres ikke bare ved de mange motiver, men bliver ligeledes klogere på en særdeles broget periode i Danmarkshistorien. Ironisk nok var JERICHAU-BAUMANN ikke født dansk, men kom hertil
som indvandrer. Alligevel satte hun et markant aftryk på dansk kunst- og kulturhistorie.

(Gæsteanmelder: Niels Roe)