-
Forside

logo logo logo

 

 

 


DE UTROLIGE 2 - 3D

★★★★★★


Animationsfilmen DE UTROLIGE er fra 2004 og vandt to Oscars - for lydredigering og animation. Set i bakspejlet var det nok lige i overkanten, men man kan ikke fratage originalen en vis underholdningsværdi.

2'eren nyder godt af den tekniske udvikling, der især kommer animationsfilm til gode, men den virker med sine næsten to timer alt for lang og i sin stil mere hektisk end godt er.

Holly Hunter lægger stemme til Helen, Catherine Keener agerer Evelyn, og filmens instruktør Brad Bird tager sig selv af rollen Edna Mode.
Vi får for en gang skyld ingen Oscar-kandiderende sange på soundtracket, men derimod Michael Giacchinos melodiske musik, som både fryder og gavner.

DE UTROLIGE 2 er alt i alt seværdig, men lever kun i passager op til forgængeren. Heldigvis indledes filmforevisningen med kortfilmen "Bao", der med sin rørende historie og sin inddragelse af asiatisk kultur meget vel kunne ende som Oscar-kandidat næste år.