★★★★☆☆
Bådteatret har atter engang fået besøg af det dynamiske hold, der kalder sig Teater Partner in Crime. Deres seneste forestilling MONICAGATE blev en pæn succes tidligt på sæsonen og derfor er der god grund til at benytte sig af chancen for at se den nu.
Umiddelbart kan det måske lyde lidt passé at beskæftige sig med Monica Lewinsky, der i 90erne skabte en verdenskandale ved at dyrke oralsex med præsident Clinton. Men i disse Me Too-tider er det oplagt at se den naive Monica som endnu et offer for magtens mænd.
Gina Alma Kulberg Marchwinski spiller titelrollen – i al fald det meste af tiden, når hun ikke assisteres af Andreas Dittmer, Kristian Grumme Nielsen og Julia Wiese, der blot behøver at iføre sig langhårede mørke parykker for at illudere som Monica.
Andreas Dittmer og Kristian Grumme Nielsen agerer også på nydelig vis mændene i Monicas liv – og det kan både hun og vi være tjent med. Julie Wiese har den i denne sammenhæng utaknemmelige rolle som præsidentens hustru, men hendes danske diktion driller lidt undervejs, så vi mister altså nogle replikker.
Frederik Villads manuskript har et næsten dokumentarisk præg, som indgyder tillid og han forholder sig da også trofast til de faktiske begivenheder, hvilket bl.a. understreges i diverse filmklip. Karl Johan Dilling Jandorfs stemningsmættede musik bør også fremhæves for at bidrage den helt rigtige stemning i de enkelte scener – og så kan han tilmed synge.
Tamara Rugaard Mathiesens energiske iscenesættelse gør, at vi aldrig keder os i de fem kvarter forestillingen varer og vi griner tilmed flere gange undervejs. Men vi får også en vis medlidenhed med Monica Lewinsky, der i en periode opnåede status som USAs mest forhadte kvinde – indtil man fik øje for det tragiske aspekt, der blev resultatet af at udstille hendes ikke altid lige fornuftige handlinger.
(Michael Søby)
