MARTYREN MUNK

★★★★★☆

Atter lægger Det Flydende Teater fra kaj i det naturskønne Frederiksdal og igen med en berømt forfatter om bord.

Denne gang er det selveste Kaj Munk, der tidligere på sæsonen også stod som centrum i en ny dansk opera på Takkelloftet. Her er det Hassan Preisler, der har været på grundig research forud for Pelle Nordhøj Kanns levende iscenesættelse af MARTYREN MUNK, der på Det Flydende Teater gestaltes af Brian Hjulmann.

Historien om Munk fortælles i flashback begyndende med nazisternes mord på ham. Herefter beretter Munks hustru til datteren Yrsa om den afdøde fader.

Vi hører om, hvorledes Kaj Munk tidligt mistede sine forældre og blev adopteret ind i et indremissionsk hjem. Vi møder sågar den unge noget naive Munks tidlige forbilleder som Hitler og Mussolini. Men vi lærer også om nøgleværker som "Ordet" og "Niels Ebbesen" (der var et ganske direkte opgør med nazismen) og får uddrag fra de flammetaler, der gjorde Munk til en slags åndelig leder for modstandsbevægelsen.

Dramatisk vover Preisler at lade Munk gå i dialog med Jesus, men får det til at fungere, og vanen tro indgår der også små sange og musik i forestillingen – denne gang ved Marie Louise von Bülow.

Som Kaj Munks hustru har Ene Øster Bendtsen en velgørende ro, mens Lise Lauenblad bobler af kreativitet, hvad enten hun agerer den lille Yrsa, Stauning eller guds søn.

Brian Hjulmann, der vovede at gå linen ud i Jens Albinus’ åbningsforestilling "Skabelsen" på Husets Teater, formår her at vise udviklingen hos Kaj Munk – fra barn til voksen.

Om den til tider rigeligt højlydte spillestil skyldtes, at båden denne eftermiddag havde fået besøg af ældresagens gæve forkæmpere, vides ikke, men til slut smelter forestilling og publikum på smukkeste vis sammen i fællessangen om den lille anemone, som Kaj Munk skrev teksten til i 1943. Finere kan det bare ikke gøres.