-
Forside

logo logo logo

 

 

 

TRANSFORMERS:

THE LAST KNIGHT - 3D

★★★★★

Det er efterhånden 10 år siden, at Michael Bay tog fusen på et ungt publikum med den første Transformers-film, hvilket resulterede i tre Oscar-nomineringer i lyd- og effektkategorierne. De efterfølgende film opnåede stadig mere ondskabsfulde anmeldelser, men Michael Bay er tilsyneladende ikke sådan at slå ud.

Nu er han i al fald tilbage med endnu et kapitel i denne bombastiske filmsaga, og den er ikke mere end en my bedre end de øvrige film. Anthony Hopkins kaster som altid lidt glans over støjbunken, men man undrer sig såre over, hvorfor han gider spilde sin tid på den slags.

At man har hyret Downton Abbeys faste butler Jim Carter til at lægge stemme til kollegaen Cogman tyder dog på, at Michael Bay har en vis form for humor. Mark Wahlberg spiller atter engang sig selv - en machohelt men vistnok med et hjerte af guld!

Visuelt har den nye film visse momenter, men den drukner sig selv i et dræbende støjorgie og er desuden alt alt for lang. Så intet nyt under solen, faktisk kun mere af det samme.