★★★★★☆
Det er efterhånden 16 år siden, at Mungo Park satte HAMLET op i Jasenko Selimovics originale iscenesættelse. Nu er det afgående teaterdirektør Martin Lyngbos tur til at give sit bud på William Shakespeares mest berømte skuespil, og resultatet er ikke overraskende blevet en moderne klassikerpræsentation, der krystaliserer alt hvad Martin Lyngbo har tilført det lille teater i Allerød.
På forbilledlig vis varer forestillingen nu kun under to timer i et hug, mens andre udgaver af HAMLET sagtens kan nå op på både tre og fire timer. Det er tilmed lykkedes for Martin Lyngbo i det store og hele at få fortalt den centrale historie – tilmed i et boblende sprog takket være Niels Brunses ordglade oversættelse.
Christine Albeck Børge var på grund rygproblemer lige ved at gå glip af titelrollen, og det ville have været trist. For hun har både den fornødne lidenskab og intelligens til at håndtere den krævende opgave, og man nyder, at det ikke bliver forklaret, hvorfor det er en kvinde, der spillet HAMLET. For når rollen bliver spillet med så stort et talent som Christine Albeck Børges, så giver det umiddelbart mening.
Både Marianne Mortensen og Henrik Prip giver klassiske funderede portrætter som Hamlets mor og stedfar, men med deres egne personlige præg. Marianne Mortensens dronning Gertrud lægger en utvetydig afstand til sin nye mand, efter at HAMLET har konfronteret hende med hans grumme handlinger. Og Henrik Prips kong Claudius føler faktisk skyld, men vælger blot at se fremad. Mortensen og Prip gør dermed kongeparret mere menneskeligt.
Anders Budde Christensen har et dristigt bud på Polonius. Dygtigt spillet og fremfor alt morsomt, men afgjort i udkanten af hvad der er belæg for, selvom man altid kan bruge lidt komik i enhver HAMLET-opsætning, især når graver-scenen er udeladt.
Sjovest er ideen med, at skuespillertruppen i en moderne opsætning er henvist til at opføre en mini-musical! Og Martin Lyngbo får tilsyneladende givet en del af sine egne erfaringer videre i den kostelige scene, hvor HAMLET instruerer de stadig mere perplekse skuespillere.
Mads Hjulmand har flere roller men er klart bedst som Leartes, og Jonas Munck Hansen har tydeligvis lettere ved at skrive musik end ved at formidle Shakesperes ord. Nana Morks yder desuden en lovende indsats som Ofelia.
HAMLET på Mungo Park bliver ikke den store definitive fortolkning, man kunne have håbet, men virker derimod som et frisk skud fra hoften, og mere umiddelbart nærværende end mange af de HAMLET-opsætninger – danske som udenlandske – vi har set på Kronborg.
