-
Forside

logo logo logo

 

 

 

MARTYRIET

★★★★★★


Forsøget med at lave en ny kammeropera om Kaj Munk lyder på forhånd ret vildt, men trods gode momenter skuffer forestillingen MARTYRIET, som Cumulus Teatret gæstespiller med på Operaens Takkelloft.

Morten Grove Frandsen synger ganske vist hovedrollen virituost og kun et par gange bliver han for skinger, når han sætte fuld kraft på de højeste toner. Men trods en god portion alvor illuderer han aldrig som Kaj Munk. Især scenerne mellem Kaj Munk og hans hustru stiller for store krav til fantasien, og får tankerne til at kredse om Henrik Ibsens "Lille Eyolf" og hans mor.

Liv Oddveig Midtmageli giver elllers et hæderligt bud - også sangligt - på rollen som Lise Munk, men svigtes af Vilhelm Topsøes libretto, der reducerer Lise Munk til en banal karakter af den hændervridende slags.

MARTYRIET bærer i for høj grad præg af at være et familieprojekt, og Tine Topsøe iscenesættelse forekommer utilstrækkelig trods smukke stemningsøjeblikke undervejs. Den kluntede træ-dekoration gør intet godt for forestillingen, så har Rebekka Bentzen trods alt mere held med sine perioderigtige kostumer.

Skjule at MARTYRIET er en noget skrabet produktion kan hverken hun eller de øvrige, men heldigvis har forestillingen musikalske kvaliteter. En kyndig kvartet ved navn Kotto formidler flot John Frandsens krævende musik, der synes af stå i gæld til diverse former for østeuropæisk folkemusik. Instrumenterne vi hører er da også accordeon, cello, blokfløjte og bouzouki.

MARTYRIET vil ifølge introduktionen gerne vise Kaj Munk som mere end et menneske, men rent dramatisk bliver han snarere mindre.