Musicalen WICKED er en slags fortsættelse til Victor Flemings filmklassiker “Troldmanden fra Oz” fra 1939. Filmen opnåede det følgende år nomineret til en Oscar som bedste film, Judy Garland vandt en såkaldt baby-Oscar for sin hovedrolle og “Over The Rainbow” blev hædret som bedste filmsang.
Broadway-musicalen WICKED er skrevet og komponeret af henholdsvis Winnie Holzman og Stephen Schwartz, og fik Broadway premiere i 2003. Året efter modtog WICKED en Tony-nominering som årets musical, men blev besejret af den rapkæftede dukke-musical “Avenue Q”, som Fredericia Musicalteater har spillet ved flere lejligheder, senest i sidste sæson.
I 2011 får WICKED Danmarkspremiere på Det Ny Teater med Lisa Kent som iscenesætter og koreograf og Maria Lucia Heiberg Rosenberg og Annette Heick i hovedrollerne. To stærke solister, der udover deres sanglige kvaliteter også formåede at overbevise som rivalinder.
På Fredericia Musicalteater synges hovedrollerne også imponerende, men man tror især på Nanna Rossens Elphaba og Johanne Millands Glinda, når de er venner. Nanna Rossen (der fik et overbevisende gennembrud i “Hairspray”) veksler flot mellem kraftfuld sang og rørende spillemæssig skrøbelighed, og Johanne Milland yder teaterkarrierens hidtil bedste – og sjoveste – præstation som den gode heks.
Vi får et glædeligt gensyn med Prinsen af Egypten alias Diluckshan Jeyaratnam, der med sin forførende flødestemme kan charmere både gode og onde hekse. Anders Gjellerup Koch er leveringsdygtig i klassisk karakterkomik, og Cecilie Thiims åbenbarer aftenens fineste diktion, der passer perfekt til hendes Madame Morrible. Jens Kau Wahlers Nielsen har den helt rette uskyld som Boq og Marie Louise Hansen formår at bevæge som Nessa.
Benjamin La Cours farveglade scenografi virker umiddelbart spektakulær, men har ikke de store overraskelser i løbet af de næsten tre timer forestillingen varer.
Kapelmester Martin Konge har styr på sit orkester, og som altid på Fredericia Musicalteatre synges der prægtigt i alle roller. Man havde på premiereaftenen indtryk, at alle de musicalkyndige i byen, der ikke var på scenen, sad i salen, men netop loyale kolleger bør respektere deres kolleger på scenen, og lade være med at råbe, skrige og klappe, indtil sangene er sunget færdig. Det virker forstyrrende for andre i salen, der faktisk gerne vil høre, hvad der bliver sunget.
Thomas Agerholm har skabt en imponerende forestilling, men spørgsmålet er, om et dansk publikum i tilstrækkelig grad forstår alle henvisninger til “Troldmanden fra Oz”, der trods alt ikke længere huskes af de yngre generationer, som det er tilfældet i USA?
Men i Nyborg kunne man for et par år siden se musical-versionen af “Troldmanden fra Oz” og for nyligt fejrede Dagmar Teatret i København også den 85 år gamle film i deres største og i dette tilfælde udsolgte sal. Så måske burde man se eller gense “Troldmanden fra Oz”, inden man ser WICKED, hvis man vil have maksimal udbytte af historien. Samtidig er man godt forberedt til de to med spænding imødesete WICKED-film, der kan ses i danske biografer sidst på året.
(Michael Søby)
