Dansehallerne har haft svært ved at genfinde deres status og synlighed siden flytningen og ombygningen i Carlsberg-byen, men med WHITEOUT af Aviaja Dance er det endelig sket.
I den glimrende sal Blackboxen drager vi med den stærkt sanselige koreograf Sarah Aviaja Hammeken til et arktisk univers, hvor vi i tågen fra en hvid sky finder vi en retningsløs kvinde. Hun forstår tilsyneladende ikke, hvad der sker med hende, men må blot konstatere, at kroppen ikke altid vil, hvad hun vil.
Men snart opdager vi, og senere også hun, at der er andre, som bærer rundt på en lignende smerte. Og at der kan opstå en relation til andre mennesker, selvom smerten måske aldrig forsvinder, men i bedste fald fortoner den sig i tågerne.
Gerth Lyberths drømmende musik fornægter aldrig smerten, men giver også plads til lindringen. Tematikker som selvmord, det at miste og det at kunne glædes over erindringen finder fine poetisk udtryk af de fire følsomme dansere på scenen.
Den islandske Eydís Rose Vilmundardóttir virker fra start fuldstændig forladt og forsvinder undervejs på uhyggelig vis helt i tågen.
Svensk-persiske Elias Khanamidi er et virkelig spændende nyt bekendtskab, der på raffineret vis bruger sine Breaking-bevægelser til at illustrere den kropslige afmagt, som kan være en følge af sorg. Diskrete spasmer, der afslører en skræmmende psykisk tilstand af afgrundsdyb ensomhed.
Der ulmer en lidenskab under spanske Amanda Rubio Sanchez’ overflade, og selvom vi håber, at hendes karakter får lukket de indre dæmoner ud, så er man også nervøs for, om at alle de store følelser denne karakter rummer, kan ende med at tage livet af hende?
Ungarske Márton Debreczenyis karakter er hendes modsætning: En mere afdæmpet og lyrisk personlighed, der synes fjern i sin egen virkelighed, og svært ved – igen? – at skabe en intim forbindelse til et andet menneske?
At opleve disse fire mageløse dansere – hver for sig og sammen – er en oplevelse, der kryber ind under huden på publikum, og nægter at forlade den. Sjældent har en danseforestilling formået at formidle en sjælelig tilstand så præcis og autentisk som her.
WHITEOUT fremstår som en betydelig sejr for Sarah Aviaja Hammeken, Aviaja Dance’s kunstnerisk leder, og hendes eminente dansere. Det bliver næppe sidste gang, at vi får dem at se i Dansehallerne.
(Michael Søby)