WHAT IS LOVE

★★★★☆☆

Musicalen WHAT IS LOVE er et samarbejde mellem Fredericia Musicalteater, AHA Creations, Produceren Chief1 og iværksætteren Riffi Haddaoui (manden bag de populære Vi Elsker-fester).

Magnus Iuel Bergs manuskript er inspireret af Chief1 tidlige erfaringer i musikbranchen og vi får en efterhånden velkendt historie om et ungt band, der forsøger at slå igennem, men hvis kunstneriske integritet i høj grad bliver ædt op af pladeselskabets bosser. For sangerinden Lisa (en velsyngende Mary Jean Moore) bliver karrieren også ensbetydende med seksuelle krænkelser.

Forestillingens rammefortælling handler om den aldrende Peter (troværdigt fremstillet af Rasmus Fruergaard), der skal holde foredrag om sin tid i musikbranchen. Det bliver startskuddet til en tidsrejse tilbage til 90’erne, hvor den unge Peter (en lovende indsats af Vito Gram) og vennen Amir (charmerende Diluckshan Jeyaratnam) prøver at bryde igennem. Vi møder også den altid festlige Teit Samsø, der skaber sit eget show i teaterkoncerten som den særegne DJ Buffalo, der har sit helt eget ordforråd.

På Fredericia Musicalteater har man virkelig haft held med at samle en række af de sange, der var med til at definere 90’ernes popmusik bl.a. Aquas ”Barbie Girl”. Teksterne i 90’erne var ved gud ikke de mest åndrige, hvad ”I’m Too Sexy” og ”We’re Going to Ibiza” demonstrerer med al ønskelig tydelighed. Men melodierne viste sig at være særdeles dansevenlige, og det usædvanligt støjende publikum holdte sig da heller ikke tilbage på premiereaftenen.

Peter Friis’ dynamiske koreografi giver 90’er-hittene nyt liv, men han har også en række fortræffelige dansere til sin rådighed. I ensemblet lægger man denne gang særligt mærke til to energiske svenske dansere: Benjamin Dupont Igens og Minou Deilert.

Eilev Skinnarmo har skabt en imponerende elevatorscenografi med publikum på begge sider af scenen. Måske en anelse for ambitiøs, for på premiereaftenen gik forestillingen i stå to gange, og brød dermed det flow, der er så vigtigt for musikforestillinger af denne type. Men mon ikke forestillingens iscenesætter Anna Schulin-Zeuthen får styr på det snarest? Det kan vi kun håbe.

Det kunne også være ønskeligt, hvis Fredericia Musicalteater begyndte at interesse sig lidt mere for værker med større tekstmæssige kvaliteter. Bag de mindre kendte klassiske musicals fra 30’erne og 40’erne og diverse musicals fra dette årtusinde findes der tekstforfattere, hvis sangtekster ville kunne give teatrets mange dygtige musicalperformere lejlighed til at fortolke mere raffinerede, komplekse og intellektuelt udfordrende ordkonstellationer end dem, vi lytter til i ”What Is Love”- til gavn og glæde både for dem og publikum. Noël Coward, Cole Porter, Johnny Mercer og Stephen Sondheim bør ikke have levet forgæves.

(Michael Søby)