Johann Wolfgang von Goethe oplevede selv en stor hjertesorg som ung, og af den udsprang en passioneret brevroman med titlen “Die Leiden des jungen Werthers” i 1874. Han var kun knap 25 år gammel, men romanen blev en international sensation og banede vejen for en stor litterær karriere. Vi kender også historien fra flere teateropsætninger, og nu afslutter Philipp Kochheim sin tid som chef for Den Jyske Opera med Jules Massenets “Werther” baseret på den berømte roman.
Forestillingen gæstespiller bl.a. på Det Kongelige Teaters Gamle Scene, hvor Copenhagen Phil dirigeres af Den Jyske Operas musikchef, Christopher Lichtenstein, der i den grad formår af formidle Massenets blødende lidenskabelige toner direkte ind i vore hjerter.
Operaen, der havde sin uropførelse i Wiener Hofoper d. 16/2 1892. Philipp Kochheim skriver i programmet til sin egen opsætning, at den hverken behøver historiske rammer eller kostumer, og den holdning synes også at have præget scenografen og kostumedesigneren Barbara Blocks arbejde. Vi savner dog en samlende ide med det livløse moderne tøj og den golde scenografi i forhold til karaktererne.
Den græske tenor Angelos Samartzis yder en flot indsats rent vokalt, men rent kropslig ville man gerne i højere grad mærke den dybe besættelse af kvinden Charlotte. Hun synges overbevisende af Marie Seidler, men man savner glød i spillet mellem Seidlers Charlotte og Werther.
Eva Zalenga har forfriskende spræl i sit portræt af den unge Sophie, hvorimod Anton Eriksson fremstår temmelig kedsommelig som Albert.
Men hvis man bare giver sig hen til musikken og sangen, så får man alligevel en berusende oplevelse, som iscenesætter Philipp Kochheim godt kan være tjent med rent musikalsk. Der har været noget skuffelser, siden han satte sig i chefstolen i forbindelse med hans pragtopsætning af “Passageren” i det århusianske musikhus.
Men hans fordomsfrie udsyn og indsigt, samt ikke mindst hans nysgerrighed har i sidste ende været et plus for Den Jyske Opera, og derfor fortjener han også tak.
(Michael Søby)
