Sidst man kunne opleve Rasmus Mansachs VI MALER BYEN RØD – THE MUSICAL 2, var på Folketeatrets turnéscene i det ildelugtende Grøndalscenter i København, og der skuffede forestillingen trods en farverig scenografi og dynamisk koreografi.
Nu får musicalen for alvor lov til at folde sig ud på Nyborg Voldspils store scene, og det klæder den. I Rasmus Mansachs iscenesættelse bliver der simpelthen bedre plads til de mange medvirkende, og scenografien har også flere overraskelser denne gang. Det kommer også Annette Heick og Mogens Binderups overraskende langtidsholdbare “Copenhagen Airport” til gode, og fluks befinder vi os på Mallorca (udtales ”majorka”!), hvor 80’ernes pastelfarver præger omgivelserne.
De stærkt melodramatiske familieintriger, som vi er vidne til, er tydeligvis inspireret af datidens mere eller mindre kulørte amerikanske tv-serier som ”Dallas” og ”Dollars”.
Der er sket mange udskiftninger i ensemblet siden sidst, men heldigvis har man beholdt Alisha May Williamson Meadows som den dårende dejlige Donna, der også fremstår som aftenens suverænt stærkeste vokalist. Men den bevidst overgearede spillestil, der prægede flere af de øvrige skuespillerindsatser, gik i nogen grad ud over de sanglige præstationer denne aften, og det var i grunden synd.
Spilleglæden – og den skal man ikke underkende i opsætninger som denne – kan man dog ikke fratage de medvirkende, og den gode energi fra scenen formidlede sig – især i de store ensemblenumre som f.eks. ”Ræk mig din hånd” – til publikum – godt hjulpet af et velspillende 5-mands orkester.
Skal der også laves en 3’er – f.eks. med sange fra de internationale Melodi Grand Prix’er, så gør man klogt i at gøre den mindre teksttung, selvom Rasmus Mansach bestemt har en vis sans for kække bemærkninger.
Men ellers er der også mange store klassiske musicals, som man endnu har til gode at spille f.eks. ”Gypsy” og ”Mame”, eller nyere værker som ”Hairspray”, “Chaplin” og ”Spring Awakenings”. Eller – hvis det skal være dansk – Bent Fabricius-Bjerres ”Esther” (baseret på ”Indenfor Murene”). Det bliver i al fald spændende at se, om Nyborg Voldspil i fremtiden får mulighed for at vove lidt mere med repertoiret.
(Michael Søby)
