BaggårdTeatret har høstet stor anerkendelse for deres audiowalks, ikke mindst under corona-nedlukningerne, hvor deres audiowalks på den nærmeste var den eneste form for teater, man kunne opleve.
Som egnsteater har de været gode til at fortælle lokale historier, som når langt udover bygrænsen, og det gælder også for Carsten Jensens VI, DE DRUKNEDE.
Det er slet ikke første gang, at Carsten Jensens berømmede roman er blevet dramatiseret, men spørgsmålet er, om man nogensinde har oplevet den så intim, som når man går rundt med ordene i ørerne, mens man ser, rører ved og i det hele taget sanser de omgivelser, hvori romanen udspiller sig?
Carsten Jensen har selv påtaget sig fortællerens rolle, og det er der grund til at glæde sig over, for det låner unægtelig en vis autenticitet til historien. Faderen var sømand, og en del af Carsten Jensens barndom tilbragte han i Marstal. Kærligheden til byen kendetegner bogen og præger også Jannie Schjødt Kolds dramatisering, der ligger til grund for de godt to times vandring i byen.
BaggårdTeatrets direktør Jakob Engmann er idemand bag og iscenesætter af projektet, og også denne gang har han fået nogle af landets mest berømmede skuespillere til at indtale romankarakterernes replikker: Nikolaj Coster-Waldau giver rollen som Albert Madsen både tyngde og troværdighed, og Reumert-vinderne Esben Smed og Johanne Louise Schmidt spiller med ægthed og styrke henholdsvis Knud Erik og Karoline. Også Emil Arbo Klein og Emil Helbing fortjener ros som de unge udgaver af Albert og Knud Erik.
Man bevæger sig fra Enighedsstenen af veje og stier (de såkaldte snorrer). Hen over kirkegården, forbi søfartsmuseet, ned til havnen, langs molen med udsigt til det store stendige i vandet. Turen slutter på Eriks hale, hvor der efter den sidste storm kun var eet hus tilbage. Nu er der over en håndfuld som et fysisk bevis på den ukuelighed, som synes at være et særkende for øens beboere. En håbefuld dokumentation for, at Marstal også har en fremtid.
(Michael Søby)
