VI, DE DRUKNEDE slægtsroman udkom i 2006 og fremstår i dag som Carsten Jensens hovedværk.
Bogen har allerede været dramatiseret fire gange. Første gang som intimteater i 2015 iscenesat af Leiv Arne Kjøllmoen på Næstveds egnsteater Grønnegade Teatret i med Peter Holst som fortæller, Pernilla Plantener Holst som videodesigner og Sune Skuldbøl Vrå Nielsen som komponist.
I 2019 fulgte så et stort anlagt gæstespil af det banebrydende belgiske musikteater Walpurgis på et bådeværft i Marstal, der også er udgangspunkt for bogens handling.
Forestillingen var et samarbejde med BaggårdTeatret, som i 2024 også skabte en selvstændig audiowalk, som stadig giver mulighed for at opleve historien på egen hånd iscenesat af teatrets direktør Jakob Engmann. På lydsporet kan man med Carsten Jensen som fortæller opleve Nikolaj Coster-Waldau, Lene Maria Christensen, Esben Smed og Johanne Louise Schmidt som fortællingens hovedkarakterer.
Nu følger så en spritny version på Republique, et samarbejde mellem brødrene Emil og Mikkel Rostrup med Emil Rostrup som ansvarslig for tekstbearbejdelse og iscenesættelse, og Mikkel Rostrup som scenograf og kostumedesigner.
En grum slægtskrønike om fire generationer sømænd og de kvinder, der også betalte prisen for mændenes handlinger vækkes til live i en verden omgivet af havets ubarmhjertige bølger tilsat en nærgående lydkulisse, der gør havet til medspiller, selv når sømændene er gået i land.
Små gummibåde og plastikhajer sørger for, at der også bliver plads til latter i forestillingen, om end det kan diskuteres, hvorvidt dette greb indgår i en helt vellykket symbiose med grundtonen i Carsten Jensens historie. Men det er et dristigt valg, der nok gør det nemmere for en yngre generation at kapere denne krystallisering af en teksttung roman på en scene.
Christoffer Hvidberg Rønje, der af cphculture.dk blev nomineret for årets mandlige hovedrollepræstation (“Insideren”) i 2021, spiller med autentisk udstråling en sømand, der formodes død, da han aldrig vender hjem til kone og børn. Christoffer Hvidberg Rønje får undervejs også mulighed for at lufte sin flotte sangstemme, og så har han en scenisk udstråling, der fascinerer.
Viktor Pascoe Medom finder rørende udtryk for sønnens frustrationer og Sara Viktoria Bjerregaard minder os om, at hun bestemt kan andet og mere end at spille hovedroller i ødsle musikforestillinger. Som efterladt hustru får hun åbnet op for indestængt smerte med orkanagtig styrke, der imponerer.
Mere fersk fremstår Kristoffer Eriknauer, der heldigvis har en enkel scene, hvor han får mulighed for at vise sit dramatiske talent. Carla Viola Thurøe kæmper ihærdigt for at give sine karakterer plads på scenen, men fungerer bedst, når hun blot stoler på sit eget underspil.
VI, DE DRUKNEDE formår også i denne udgave at brænde igennem, fordi det simpelthen er en virkelig god historie, og begge Rostrup-brødre har ære af deres indsatser. Men der er stof til en hel tv-serie i Carsten Jensens gigantiske roman, og måske burde man en dag forsøge at realisere den på scenen i en 6-timers version a la “Arven” på Det Kongelige Teater? Det ville give plads til endnu flere facetter fra originalværket og måske andre humoristiske indslag end plastikhajer?
(Michael Søby)
